CEPOS: 75 procent af borgerne er på overførselsindkomst

CEPOS-analyse viser, at tre ud af fire voksne danskere modtager en eller flere former for overførselsindkomst i løbet af et år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det burde ikke komme som en overraskelse, at en meget stor del af danskerne indbetaler til statskassen for så igen, efter at disse penge er blevet administreret, at modtage større eller mindre beløb tilbage igen.

Men måske kommer det alligevel overraskende, at fra der borgerligt liberale tænketank CEPOS viser, at 3½ millioner danskere - ud af 4½ millioner - der er fyldt 18 år, modtager mindst én overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til, at cirka 77 procent af alle voksne danskere modtager en overførselsindkomst.

I opgørelsen måles ikke helårsmodtagere, men hvor mange der har modtaget minimum én ydelse i løbet af året uanset længde. Det gælder blandt andet børnecheck, boligstøtte, dagpenge, førtidspension og folkepension.

300 milliarder kroner
- De samlede udgifter til overførselsindkomster udgør cirka 300 milliarder kroner. Cirka 70 procent af alle i den erhvervsaktive alder modtager en overførselsindkomst. De offentlige udgifter til disse overførselsindkomster udgør cirka 170 milliarder kroner. Det store antal modtagere af overførselsindkomst er udtryk for ’den universelle velfærdsstat’, hvor langt størstedelen af befolkningen har adgang til offentlige ydelser uanset indkomst. Alle lader til at få noget ud af velfærdsstaten, og derfor kan det være svært for politikerne at reformere diverse ordninger, da mange så bliver berørt af ændringerne, fortæller cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Væk med efterløn
Han mener, at antallet, der modtager en overførselsindkomst, kan nedbringes - ligesom ydelsesniveauet.

Han anbefaler blandt andet at afvikle efterlønnen, der går til 116.000 personer. Desuden kan SU på kandidatdelen på universitetet erstattes med et lån, hvilket vil nedbringe antallet af SU-modtagere:

- Det samme vil ske, hvis man afvikler cafe-pengene - SU til hjemmeboende. En reduktion i dagpengene på 10 procent vil ifølge Dagpengekommissionen øge beskæftigelsen med 13.000 personer på helårsbasis, siger Mads Lundby Hansen.

Problematisk
Han vil også reducere udgifterne til folkepensionen ved at indføres en obligatorisk pensionsopsparing, ligesom han mener, at pensionsalderen kan hæves:

- Teoretisk set kan man også reducere antallet af modtagere af overførselsindkomst ved at indkomstaftrappe overførselsindkomster. Det er imidlertid problematisk, da det indebærer høje sammensatte marginalskatter på arbejde og opsparing. Den nuværende indkomstaftrapning af børnechecken – to procent over 700.000 kroner - øger marginalskatten på arbejde fra 56 til 58 procent. Den nuværende indkomstaftrapning af ældrecheck, pensionstillæg med videre indebærer, at en 60-årige LO-lønmodtager har en reel pensionsskat på over 100 procent, slutte Mads Lundby Hansen.