Arkitekter bliver hovedsponsor for B.93’s kvindehold
Strategisk partnerskab mellem B.93 og ACT Architects - vil ikke blot være hovedsponsor af klubbens bedste kvindehold, men en samarbejdspartner for holdet
Et nyt samarbejde sætter fællesskab, forandring og kærlighed til København i centrum – både i
byen og på banen.
Med et strategisk partnerskab mellem B.93 og ACT Architects bringes to værdidrevne aktører
sammen – i en fælles tro på, at vi kan skabe forandring, når vi gør os umage og tager ansvar, fremgtr det af en meddelelse.
Bådefor byen, for hinanden og for fremtiden. Fremover bliver den københavnske tegnestue ikke blot hovedsponsor af klubbens bedste kvindehold, men en samarbejdspartner for holdet.
-I B.93 tror vi på, at stærke resultater skabes, når man bygger på noget større end sig selv. ACT
Architects deler vores kærlighed til København, lysten til at gøre sig umage og gøre tingene på en
ny måde. Sammen kan vi skabe forandring, der både mærkes på banen, på stadion og i byen
omkring os, siger Christian Engell, administrerende direktør hos B.93.
-B.93 og ACT deler troen på, at København fortjener både klubber og byrum, som er med til at
forme fremtiden til det, der virkelig betyder noget. Vi gør os begge umage, og vi tror på at nærhed, passion og disciplin går hånd i hånd med ambition og kvalitet. For præcis som med arkitekturen, kan fodbold bringe mennesker sammen i hjertet af København, siger Mikkel Westfall, stifter af ACT Architects.
-For os er det et partnerskab, der handler om langt mere end fodbold. Kvindefodbolden er en
drivkraft for en kulturel forandring, og vi er derfor meget glade for at støtte B.93’s arbejde om at
skabe stærke, synlige og blivende fællesskaber. Vi ser det ikke som et klassisk sponsorat, men som et fælles engagement, hvor vi sammen kan give tilbage til den by, vi er med til at forme, siger Anne Aksglæde, Chief Brand Officer i ACT Architects.
-Vi er stolte af at have ACT med som strategisk partner i et samarbejde, hvor kvindefodbold,
diversitet og lederskab er centrale drivkræfter. Det sender et klart signal om mod og ambition – og
om et fællesskab, der rækker ud over sporten, siger Mikkel Christopher Jensen, kommerciel
direktør i B.93.
-kis