LCA
LCA
scroll
Smed tidligere direktør på porten – nu har Vilhelm Lauritzen Arkitekter fundet afløserenFrants Nielsen blev i 2001 udannet cand. jur. på Aarhus Universitet. Siden har han taget en HD på CBS med fokus på strategisk planlægning og organisationsudvikling.

Smed tidligere direktør på porten – nu har Vilhelm Lauritzen Arkitekter fundet afløseren

Vilhelm Lauritzen Arkitekter får ny administrerende direktør. Frants Nielsen indtræder i stillingen, hvor han nu skal videreføre tegnestuens vækst og drive ambitionen om at styrke tilstedeværelsen på de nordeuropæiske markeder

I november annoncerede Vilhelm Lauritzen Arkitekter, at virksomheden ville i en anden retning, og derfor blev samarbejdet med daværende administrerende direktør, Gyrithe Saltorp, afbrudt fra den ene dag til den anden.

Dengang mente bestyrelsen, at der ville gå fire til seks måneder, inden den nye direktør ville være på plads – og det er nu lykkedes for bestyrelsen at finde den rette profil.

Med sin strategiske tilgang, kommercielle forståelse og internationale erfaring skal Frants Nielsen styrke Vilhelm Lauritzen Arkitekter tilstedeværelse på de nordeuropæiske markeder og fortsætte tegnestuens vækst i samarbejde med sine nye kollegaer.

Den 12. august 2024 indtræder han som ny administrerende direktør for virksomheden

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har de senere år gennemgået en udvidelse herunder ny ejer- og partnerkreds samt opkøb af de to arkitekthuse, Sted By og Landskab og Kjaer & Richter.

I kernen af virksomheden ligger en over 100 år gammel modernistisk arv, hvor fokus altid har været, at god arkitektur skal være for alle.

- Vilhelm Lauritzen Arkitekter er en både markant og solid virksomhed, som jeg glæder mig til at blive en del af. Det bliver spændende at skulle videreudvikle arbejdet med den grønne omstilling og skabe en større internationalisering.

- Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Kjaer & Richter og Sted skal fortsætte som individuelle brands, og jeg glæder mig til at lære dem alle bedre at kende. Samtidig tror jeg også, at de mange dygtige og kompetente kollegaer, kan få endnu større glæde af hinanden på kryds og tværs, siger Frants Nielsen.

Frants Nielsen har tidligere været kommerciel direktør hos Henning Larsen, administrerende direktør hos Dorte Mandrup og er administrerende direktør for Lendager Arkitekter, indtil sin opstart hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Med over tyve års erfaring i arkitektbranchen er han derfor et velkendt ansigt, der har opnået gode resultater inden for vækst og internationalisering.

Hans empatiske ledelsesstil og kommercielle forståelse skal nu styrke og lede virksomheden. Evner, som også var vigtige for Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

- Hans evne til at harmonisere kulturel integritet med ambitiøs vækst lover en spændende æra for Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Gennem sin karriere har Frants vist, at han har en særlig evne til at få dansk arkitektur ud til vores nabolande.

- Han er derfor det ideelle valg til at føre tegnestuen videre ind i fremtiden, fortæller Karin Verland, bestyrelsesformand i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Frants Nielsen fortsætter hos Lendager Arkitekter indtil d. 12. august 2024, hvor han indtræder i rollen som ny administrerende direktør for Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

-dc

25/6 2024
  • Aart spiller med musklerne

    Aart spiller med musklerne

    arkitektur ›Arkitektvirksomheden Aart har for nylig vundet fire store opgaver indenfor den almene sektor – heraf to i Vestdanmark, hvor virksomheden har satset på det almene felt som et strategisk indsatsområde gennem de seneste år
  • Micro Living bliver boligkonceptet bag det nye projekt Hillerød Posthus

    Micro Living bliver boligkonceptet bag det nye projekt Hillerød Posthus

    arkitektur ›Ny ejer af Hillerød Posthus vil omdanne det til moderne micro-lejligheder med fokus på bæredygtighed og genanvendelighed. Borgmesteren glæder sig over den betydningsfulde forvandling, der vil skabe spændende boliger tæt ved stationen.
  • Masser af kreativitet i arkitekternes bud på Fingerplan 2.0

    Masser af kreativitet i arkitekternes bud på Fingerplan 2.0

    arkitektur ›De fem vinderforslag arbejder blandt andet med en helt ny bystruktur på Sjælland, hvor det centrale København, Roskilde og Hillerød udgør tre knudepunkter i et fremtidigt urbant kredsløb
  • Nyt vartegn i Assens kan snart tage form

    Nyt vartegn i Assens kan snart tage form

    arkitektur ›Vinderen af arkitektkonkurrencen om at bygge et nationalt Kyst- og Lystfiskercenter på Midtermolen i Assens er nu fundet. Det er arkitektfirmaet 3XN, der har tegnet vinderforslaget, som står til at blive et markant vartegn for Assens
  • Finder ny afdelingschef internt

    Finder ny afdelingschef internt

    arkitektur ›Den nuværende afdelingschef på C.F. Møllers hovedkontor i Aarhus går på pension, og senior projektleder Christian Pihlmark, der har været i virksomheden i 14 år, tager over
  • Mette Kynne Frandsen stopper i Henning Larsen – afløseren hentes internt

    Mette Kynne Frandsen stopper i Henning Larsen – afløseren hentes internt

    arkitektur ›Efter mere end to årtier som administrerende direktør træder Mette Kynne Frandsen tilbage og giver stafetten videre til Jacob Kurek med virkning fra 1. september 2024
  • Nyt projekt matchmaker kommuner og tegnestuer

    Nyt projekt matchmaker kommuner og tegnestuer

    arkitektur ›Med Projekt Start har Dreyers Fond og Arkitektforeningen sat sig for at hjælpe kommuner og tegnestuer med at finde hinanden og arbejde sammen om konkrete projekter. 20 tegnestuer, som skal matches med konkrete opgaver i kommunerne, er udvalgt
  • Når finansieringen er på plads, får Nordsjælland et transformeret museum

    Når finansieringen er på plads, får Nordsjælland et transformeret museum

    arkitektur ›Med nyt skitseprojekt fra arkitektvirksomheden Aart er drømmen om nordkystmuseet, 'Livet ved havet', rykket tættere på. Museet skal tilbyde en helhedsoplevelse til glæde for både besøgende og lokale borgere