Håndværkere vil have en varebil på tre tons!De tre typer varebil på rad og række. Midtermodeller med en totalvægt omkring 3000 kg er topsælger.

Håndværkere vil have en varebil på tre tons!

Danske håndværkere foretrækker den type varebil, der vejer omkring 3000 kg totalt og er udstyret med en dieselmotor på omkring 150 HK

Af Jørli Petersen

Tallene fra motorkontoret taler sit tydelige sprog. Danske håndværkere og virksomheder foretrækker den type varebil, der vejer omkring 3000 kg totalt, er udstyret med en dieselmotor omkring 150 HK og det foretrukne gear er automatgear.

Og den model der sælges i størst antal, er den lave model i det man kalder L2, den model der er nummeret længere eller nummeret mere rummelig en en basis kassevogn med kortest mulig akselafstand.

  Salgstallene fra april sætter en tyk streg under Fords dominans. Lige nu er det Ford Transit Custom der er den altdominerende sælger, i april blev det til 300 nye biler, nummer to er Mercedes Vito med 168, mens den tidligere topsælger VW må nøjes med 52 solgte biler.

  Det tal skal man dog ikke tage alt for alvorligt. Den fælles Transporter/Transit er sendt på markedet på en sådan måde, at Ford er kommet først. Ford har med andre ord scoret på tidligt indsalg, men nu er VW på vej, og tallet 52 gange Transporter viser, at VW nu har taget handsken op.

Fra nu af indsnævres forskellen mellem Transit og Transporter, og her skal vi hurtigt nævne, at alle biler uanset navn, bliver bygget på Fords fabrik i Tyrkiet. Med andre ord, det er slut med Transporter bygget i Tyskland.

 Årets Varebil 2025 er fundet, og det var et show for de ”store” varebiler. De små i den populære størrelse spillede andenviolin, og det blev ikke nogen stor forestilling, for de tre fra Stellantis, Citroen, Opel og Peugeot stillede ikke op til kåring. Derfor var Jumpy, Vivaro og Expert repræsenteret af tilløberen Toyota Proace, der er en bil Toyota køber hos Stellantis.

For at skille fårene lidt fra bukkene, har vi set på noget så vitalt som priser. Vi er meget opmærksomme på de voldsomt varierende rabatter, der gives i branchen, man kan ikke stole på listepriserne, der er og bliver kun vejledende, men alligevel er de interessante, for her finder vi ikke Ford og VW i spidsen. Snarere tværtimod.

Vi har fundet basisprisen for den mest populære model, hvilket vil sige en L2, en diesel med 150 HK eller det der kommer nærmest, farven er hvid, så der ikke skal betales ekstra, og så er bilen forsynet med automatgear, hvor vi parentes kan tilføje, er der er stor forskel i kvalitet, og vores erklærede automatiske favorit sidder netop nu i Mercedes Vito.

Og her kommer så bilerne listet efter pris, der alle er plus moms.

Nummer et er Citroen Jumpy til 237.000 kr

Nummer to deles af Opel Vivaro og Peugeot Expert, der koster 241.000 kr

Nummer fire er Toyota Proace til 270.000 kr.

Den nye VW Transporter er nummer fem, og således billigere end kollegaen fra Ford, VW Transporter koster 286.000 kr, mens nummer seks på denne opremsning er Ford Transit Custom til en pris på 289.000 kr.

Mercedes er noget for sig selv med en pris på 350.000 kr for en automatgearet Vito, men nok engang, alle priser er før rabat, og målt på rabat kan der være mere at hente hos Mercedes, end der vil være hos Citroen, der er har udgangspunkt, der er hele 113.000 kr lavere end Vitos før moms.

 

 

15/5 2025
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse
  • Kilometerfradrag hæves med 89 øre pr kilometer

    Kilometerfradrag hæves med 89 øre pr kilometer

    politik ›1,1 mio. danske pendlere kan se frem til en hjælpende hånd til at betale for de højere benzin- og dieselpriser. Lovforslag skal hastebehandles, inden Folketinget går på en lang sommerferie