Skørt navn – flot serviceaftale Man kan mene meget om navnet, men eJolly er ikke nogen stor nyhed. Snarere tværtimod. Faktisk er eJolly den sjette udgave af den samme varebil.

Skørt navn – flot serviceaftale

Iveco præsenterer to nye ellerter med aparte navne, som bliver ekstra attraktive, fordi producenten også sælger lastbiler

Af Jørli Petersen

Tidligere års biludstilling for el-biler, eCarExpo i Bella Center, er gået fallit. Og hvad gør man så, når man brænder vildt og voldsomt for at fremme el-bilerne i Danmark?

Man tager ind på Lokomotivværkstedet i København til Fleet Network Expo, der blev afviklet den 6. november.

Her ventede to nye, fuldt elektriske varebiler med de lidt besynderlige navne, eJolly og eSuperjolly.

Nu er det ikke de helt store nyheder, Iveco valgte at præsentere i København. Snarere tværtimod. Selv om Iveco gør sig anstrengelser for at overbevise mulige købere om noget andet.

Hvis vi kigger på el-biler fra bilmærker som Peugeot og Toyota, er de helt magen til de el-biler, som Iveco præsenterede som eJolly og eSuperjolly, og forklaringen er den enkle, at Iveco køber mindre varebiler hos Stellantis. 

Men når forskellen er så begrænset, som det er tilfældet mellem de forskellige bilmærker, der sælger samme produkt, er det vigtigt at sætte de områder, hvor der kan være afgørende forskel, under lup.

Først handler det om pris. Vi kender ikke i skrivende stund prisen på Ivecos nye el-varebiler. Næste store forskel er netop mærket Iveco og deres normale marked.

Iveco er et prof-mærke. De sælger som bekendt lastbiler, og når man sælger lastbiler, har man et ganske anderledes servicesystem, end det er tilfældet med alle andre, der sælger de samme varebiler. Hos Iveco kan man få service og assistance 24/7/365.

Om det så er juleaften, og man er på vej med de sidste julegaver, har Iveco åbent for service, så populært sagt er Iveco varebilen for den professionelle bruger, som også kan komme i bekneb en højhellig søndag midt i kirketiden.

Iveco har i forvejen eDaily som elektrisk varebil. Den nye eJolly har totalvægt fra 2,8 til 3,2 ton, nyttelasten er 1175 kg, og som det kendes fra andre varebiler fra samme fabrik, er der to batteripakker på henholdsvis 49 eller 75 kWh, der har en WLTP-rækkevidde på 224 og 352 km.

Den nye eSuperjolly har totalvægt fra 3,5 til den noget drilske 4,25 t, nyttelasten kan nå op på 1400 kg, som giver en WLTP-rækkevidde på 420 km. Motoren er i øvrigt på 280 HK og 410 Nm. 

18/11 2025
  • Staten sender stor regning til bilisterne

    Staten sender stor regning til bilisterne

    biler-til-byggebranchen ›Det fremgår af et svar fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til Christina Olumeko (ALT), at de danske bilister i 2024 bidrog med cirka 37 milliarder kroner til statskassen
  • EU-tilskud til ladeinfrastruktur

    EU-tilskud til ladeinfrastruktur

    politik ›Pengene fra EU’s infrastrukturfond ”Connecting Europe Facility” (CEF) til alternative drivmidler går i år blandt andet til tre projekter på dansk grund
  • Kendt vin på nye flasker

    Kendt vin på nye flasker

    biler-til-byggebranchen ›The Artist Formerly Known as SsangYong hedder nu KGM, og den koreanske producent er på markedet med den elektriske Musso EV, der har begrænset lasteevne, men til gengæld kan have en del på krogen
  • Franskmænd får dansk assistance

    Franskmænd får dansk assistance

    biler-til-byggebranchen ›Den gode gamle Renault 4 gør comeback på de danske veje. Og selvom bilen er af fransk afstamning, har der været en dansk finger med i spillet
  • Elbilister slipper for omveje

    Elbilister slipper for omveje

    biler-til-byggebranchen ›Fra årsskiftet sætter Vejdirektoratet strøm til 288 lynladere langs motorvejene, der gør turen i elbil hurtigere og mere bekvem
  • Lastbiler slipper for kontrolgebyr

    Lastbiler slipper for kontrolgebyr

    biler-til-byggebranchen ›Ejere af lastbiler i Danmark, herunder entreprenørselskaber, sparer fra 1. december både tid og penge, når kravet om kontrolattest for hastighedsbegrænsere bliver ophævet
  • En dansk ide – men er den også til det danske marked?

    En dansk ide – men er den også til det danske marked?

    biler-til-byggebranchen ›Dacia Duster Cargo skal appellere til det arbejdende folk, men et begrænset varerum og en pris, der måske kan være til den høje side, gør den ikke helt oplagt i det danske forhandlernet – endnu
  • Små virksomheder går forrest med el-lastbiler

    Små virksomheder går forrest med el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›311 projekter får støtte til i alt 920 ellastbiler og 114 projekter med ladeinfrastruktur til lastbiler