Aktuelle nyheder - Byggeri

10 år med indsats mod social dumping har betalt sigBeskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (foto Keld Navntoft)

10 år med indsats mod social dumping har betalt sig

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping fejrer 10 år med den højeste bevilling nogensinde

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er nu ti år siden, at indsatsen mod social dumping blev intensiveret. Og den er gradvis siden da blevet øget. Indsatsen mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet har siden foretaget næsten 10.800 arbejdsmiljøreaktioner og det har skæppet godt i statskassen med cirka 1½ milliarder kroner i bøder.

Det stigende antal udenlandske virksomheder i Danmark har gjort social dumping til et voksende problem på det danske arbejdsmarked, og derfor besluttede den daværende regering at etablere den fælles myndighedsindsats.

Tre ministre med i marken
Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemfører årligt en række fælles aktioner på arbejdspladser, hvor der er mistanke om social dumping, brug af illegal arbejdskraft og snyd med skat og moms. Det gælder ikke mindst på byggepladser.

Indsatsen betyder, at kontrollen med udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked er øget betydeligt over årene, og som et led i markeringen af 10-året for den fælles myndighedsindsats mod social dumping, deltog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, justitsminister Mattias Tesfaye og skatteminister Jeppe Bruus mandag i en kontrolaktion på en byggeplads i København.

Arbejdstilsynet udstak blandt andet to strakspåbud angående sikre adgangsveje, mens politiet anholdt fire tredjelandsborgere under mistanke for ikke at have tilladelse til at arbejde i Danmark.

40.300 kontrolleret
En sammentælling viser, at Arbejdstilsynet i den 10-årige periode, hvor indsatsen har stået på, har ført tilsyn med cirka 40.300 udenlandske virksomheders arbejdssteder og afgivet knap 10.800 arbejdsmiljøreaktioner, hvoraf omkring halvdelen skyldes risiko for ulykker.

- Social dumping truer fællesskabet. Jeg glæder mig over det velfungerende myndighedssamarbejde, som i år kan fejre 10 års jubilæum. Det er virkelig værd at fejre. Samtidig glæder jeg mig ikke mindst over, at den samlede bevilling til kampen mod social dumping aldrig har været større, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

300 millioner opkrævet sidste år
Alene i 2021 gennemførte Skattestyrelsen godt 2.900 kontroller, hvoraf cirka 1.700 førte til skattemæssige reguleringer. Dermed kan det godt betale sig at sætte ind mod dem, der prøver at snyde fælleskassen.

Den seneste opgørelse over Skattestyrelsens indsats mod social dumping viser også, at den styrkede kontrol og den fælles myndighedsindsats virker efter hensigten, og at kontrollerne rammer mere præcist end tidligere. Alene sidste år satte indsatsen mod social dumping rekord med opkrævninger for over 300 millioner kroner.

Beskæftigelsesministeren vil indkalde til politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, når regeringen har præsenteret sit forslag til finanslov for 2023.

Læs mere om Byggeri

29/6 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.