Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Åbner minibyggemarked på FrederiksbergSilvans nye City-butik på Frederiksberg er på kun 1000 m2, men får alligevel plads til bl.a. en bred vifte af værktøj og en moderne malerafdeling.

Åbner minibyggemarked på Frederiksberg

Fredag d. 18. januar åbner Silvan én af landets mindste butikker for gør det selv-folket. Byggemarkedet er blot 1000 kvadratmeter stort. Sortimentet er til gengæld nøje tilpasset lejlighedsejeres særlige behov

Del artiklen på

Normalt åbnes der nye byggemarkeder efter devisen ’bigger is better’. Sådan er det dog ikke med det nye byggemarked, der ligger i Domus Vista-huset på Frederiksberg. Her er der blot 1000 kvadratmeter at gøre godt med, og det betyder, at sortimentet er sammensat, så det passer præcist til de gør det selv-folk, der bor i lejlighed.

Blandt andet er der lagt ekstra vægt på indretningen af altaner og gårdhaver med lidt mindre gasgrill-produkter og masser af krukker og små caféborde frem for store havesæt og drivhuse.

Desuden har den nye butik på Frederiksberg et stort udvalg af produkter til små badeværelser, ligesom Silvans nye Bolig Interiør-koncept for produkter til boligindretning har fået ekstra god plads.

Ligesom i de øvrige 43 Silvan-butikker rundt om i landet finder man en bred vifte af værktøj, ligesom malerafdelingen vil være udstyret med nogle af de mest moderne blandemaskiner på markedet. Desuden tilbyder personalet i det nye City-byggemarked kyndig rådgivning om projekter og produkter.

Tag bare traileren med
Og skulle der være produkter, der ikke er blandt butikkens sortiment, hjælper medarbejderne kunderne med at bestille via silvan.dk, hvorefter de modtager varen på deres hjemmeadresse.

- Silvan har meget stor succes med sine City-byggemarkeder på Fisketorvet og Nørrebro, men vi har manglet en mulighed for at være helt tæt på de tusindvis af kunder, der bor på Frederiksberg. Nu får de en Silvan med en meget personlig betjening og en profil, der er skræddersyet kundernes behov. Selvom Silvan på Frederiksberg ligger i byen, er det nemt at komme til med bil og trailer, og vi synes, det er lykkedes at skabe et City-byggemarked, der fungerer ualmindelig godt, siger retaildirektør Dorthe Bagge Bloch.

Skræddersyet sortiment
Den nye butik på Nordens Plads 8A får fra begyndelsen 20 faste medarbejdere. Varehuschefen bliver Martin Vico Olsen, der kommer fra et andet af kædens byggemarkeder og har været gennem Silvans talentudviklingsprogram.

- Vi lægger ud med en masse attraktive køtilbud, og selvom man ikke bor på Frederiksberg, er der virkelig noget at køre efter. Vi vil i øvrigt fortsætte med at lave særlige kampagner for Frederiksberg-butikken, fordi sortimentet er så skræddersyet, som det er. På den måde satser vi på, at der altid er noget at komme efter for lejlighedsejere, kommenterer den nyansatte varehuschef Martin Vico Olsen.

-los




Læs mere om Byggeri

17/1 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder