Aktuelle nyheder - Byggeri

Der er tænkt i detaljer, akustik og udtryk i ny politiskoleDet 20.000 store uddannelsescenter i Vejle består af ca. 9500 m2 nybyggeri og to eksisterende bygninger, der har gennemgået en renovering.

Der er tænkt i detaljer, akustik og udtryk i ny politiskole

Vejles nye politiskole består af to renoverede bygninger og en nybygget og rummer faciliteter til både den teoretiske og den praktiske undervisning

Del artiklen på

Med den nye politiskole er der skabt et sammenhængende undervisningsmiljø, hvor nybyggeriet er placeret i midten. I hjertet af skolen finder man bl.a. kantinen og et stort fællesrum. Rundt om ligger de renoverede bygninger, herunder den tidligere sygeplejebygning og de eksisterende lagerhaller:

- Der har været fokus på at skabe et helstøbt undervisningsmiljø på baggrund af de eksisterende bygninger og nybyggeriet, der ligger som tre perler på en snor – tre forskellige bygningstyper sammenkædet af et nord-sydgående strøg, der sammenbinder hele skolen funktionelt. Selvom bygningerne er meget forskellige, er der skabt sammenhæng i kraft af gennemgående facadematerialer og farvevalg, som giver en udtryksmæssig rød tråd, fortæller Johnny Lundbye, der er arkitekt MAA hos Erik arkitekter, der har været totalrådgiver på byggeriet.

Akustiske lofter løfter indlæringen
Politieleverne bliver inviteret inden for i et uddannelsescenter, hvor det sunde undervisningsmiljø er sat på skemaet. Bygningen har nemlig den gode akustik for øje, og det løfter indlæringen:

- Der har været fokus på lofterne, hvor vi virkelig kan gøre noget for akustikken. Derfor har Vejles nye politiskole akustikregulerede lofter fra ende til anden. Der er valgt en bred palet af lofttyper, som hver især er valgt ud fra et hensyn til de forskellige rums funktioner og krav. Dette med en gennemgående designholdning, siger Johnny Lundbye.

Forskellige lofter til forskellige funktioner
I den nybyggede del af skolen er der installeret akustiske løsninger fra akustikproducenten Rockfon. Der er valgt forskellige akustiske løsninger, der understøtter skolens mange faciliteter og funktioner:

- I skolens fællesområder er der installeret Sonar X-plader med skjult skinnesystem, mens der i undervisningslokalerne er installeret Sonar M-plader med delvist skjult skinnesystem. Resultatet er lofter, som forener akustiske fordele med et flot udtryk, som hænger sammen. I træningsrummene, hvor lofterne skulle være mere robuste og kunne holde til boldspil, er der anvendt slagfaste plader. Fordi der nemt opstår ekko i træningsrum, er der også lagt stor vægt på de lydabsorberende egenskaber, fortæller Bo Jørgensen, der er projektkonsulent hos akustikproducenten Rockfon.

Indvendigt er den hvide farve gennemgående, men den bliver brudt i skolens mødelokaler. Her giver en solgul farve på både vægge, gulve og akustikregulerede lofter lokalerne særpræg og et element af wayfinding, der leder skolens besøgende på rette vej.

Efter planen påbegynder skolen uddannelsesaktiviteter i slutningen af året.

Fakta:
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Kunde: Rigspolitiet
Totalrådgiver: ERIK arkitekter
Ingeniør: Norconsult
Hovedentreprenør: Hoffmann

-kj

Læs mere om Byggeri

22/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.