Dieseltyveri fra lastbil og entreprenørmaskine i Randers

Dieseltyveri fra lastbil og entreprenørmaskine i Randers

Tirsdag morgen modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at var var blevet stjålet omkring 750 liter diesel fra nogle køretøjer, der havde holdt parkeret på Bronzevej i det sydvestlige Randers.

Ifølge anmeldelsen var tyveriet formentligt blevet begået i perioden fra midnat mandag aften til tirsdag nat klokken 03.00, hvor nogle ukendte gerningsmænd havde stjålet diesel fra henholdsvis en lastbil og en entreprenørmaskine, som holdt parkeret på stedet.

En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge forholdet nærmere og indhente relevant videoovervågning med henblik på at få identificeret og pågrebet gerningsmændene.

DanB

6/11 2024