scroll
Energieffektivitet hitter hos boligejerne81 % mener, at deres bolig vil være mere værdifuld, hvis den blev mere energieffektiv.

Energieffektivitet hitter hos boligejerne

Energieffektivitet er helt i top for boligejeres ønsker om ændringer og forbedringer af deres hjem. Ifølge en undersøgelsen mener 79 procent, at det er vigtigere end nogensinde at have en energieffektiv bolig

En energirigtig bolig er øverst på ønskesedlen for nordeuropæiske boligejere. Således mener 79 %, at det er vigtigere end nogensinde at have en energirigtig bolig for husholdningsøkonomiens skyld.

Det er en stigning fra 67 % i 2012 ifølge en undersøgelse fra Europas førende vindueskoncern Inwido, som har spurgt mere end 3300 boligejere i Nordeuropa, hvad de lægger vægt på, når det kommer til forbedringer af boligen.

- Der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til at energieffektivisere sin bolig, herunder ikke mindst vinduer og døre, hvor der kan være risiko for et stort varmetab, hvis de er utætte eller i dårlig stand.

- Den seneste tids store fokus på energiforbrug og især priser er med til at skabe en øget bevidsthed om, hvad man som boligejer kan gøre for at øge energieffektiviteten, og det mærker vi også hos Outline, forklarer Claus Petersen Koch, salgschef hos Outline Vinduer.

En forbedret energieffektivitet er ifølge undersøgelsen også den primære grund til, at boligejere vil udskifte deres vinduer og døre i de kommende år. Faktisk mener hele 81 %, at deres bolig vil være mere værdifuld, hvis den blev mere energieffektiv. Det er en stigning på 11 procentpoint sammenlignet med 2017.

- Når vi rådgiver kunder, fylder energioptimering meget i valget af vinduer og døre. Derudover er elementer som indeklima og støjreduktion også væsentlige parametre, som ofte forbedres markant ved udskiftning af døre og vinduer til mere energivenlige udgaver, og som mange kunder oplever som en positiv overraskelse, siger Claus Petersen Koch.

Han mener, det giver rigtig god mening at se på alle muligheder, når man skal energirenovere sin bolig, da både døre, vinduer, varmekilde og isolering har indflydelse på forbruget, og det er derfor også vigtigt at forholde sig til boligens samlede energipotentiale.

- Ved hjælp af vores Energiberegner, som er et brugervenligt online-værktøj, kan man som boligejer hurtigt få et estimat på, hvor meget man kan spare på varmeregningen ved at udskifte vinduerne i boligen. Estimatet er baseret på boligens faktiske beliggenhed, så der tages højde for boligens størrelse, varmekilde og byggeår, siger han.

-dc

6/12 2023