Fire uger med lange arbejdsdage
I forbindelse med genåbning af Kalkbrænderiløbet, bliver der lange arbejdsdage på byggepladsen i påsken og de efterfølgende uger
I perioden mandag den 30. marts til 26. april bliver der arbejdet på Kalkbrænderiløbet i tidsrummet 7.00-22.00 - alle ugens dage.
På arbejdsplatformen i Kalkbrænderiløbet skal der fjernes sten og sand, samt vibreres og skæres spuns, så sejlerne igen kan komme ud og ind af Svanemøllehavnen.
For at gøre det arbejde så hurtigt som muligt, har entreprenøren ifølge Vejdirektoratet besluttet at udvide arbejdstiden til ovennævnte tidsrum.
Vibreres ikke spuns om søndagen
Entreprenøren har dog forsøgt at planlægge arbejdet, så der i påskedagene primært bliver fjernet sand fra arbejdsplatformen. Det arbejde er ikke nær så støjende, som arbejdet med sten og spuns. Der vibreres ikke spuns søndage og helligdage.
Vejdirektoratet er bevidste om, at arbejdet kommer til at forstyrre naboer til byggepladsen i en periode, men håber på overbærenhed.
DanB