Fra betonelementer til levende bymiljøFoto: NRE Group.

Fra betonelementer til levende bymiljø

SPONSORERET INDHOLD: Grunwalds Have, der er opført af NRE Group, forener funktionalitet, æstetik og bæredygtighed. Spæncom har leveret tonsvis af betonelementer til projektet

Til NRE Group har Spæncom leveret ca. 11.000 ton betonelementer bestående af huldæk, massive dæk, TT’er, søjler, bjælker, vægge og lysegrå afsyrede facader. Spæncoms leverance har været med til at forme et svanemærket byggeri, der kombinerer boliger, kultur og byliv på Østerbro i København.

Grunwalds Have rummer i alt 223 ungdomsboliger heraf 56 almene boliger for AKB København og 167 private boliger for AP Pension. 

Midt i byggeriet finder man et grønt gårdrum, der skaber et levende og varieret bymiljø tæt på både havn og rekreative områder. Byggeriet er opkaldt efter Morten Grundwald, der både var en folkekær skuespiller og den første direktør for Østre Gasværk Teater. 

Som en yderligere hyldest til områdets kreative historie er der desuden opført en ny øvesal til Østre Gasværk Teater, der fremover bliver ramme for kunstnerisk arbejde bag scenen.

Arkitekturen - tegnet af KHR Architecture - er kendetegnet ved markante karnapper og et udspringende teglmønster, der giver byggeriet et stærkt visuelt udtryk. 

Med et samlet areal på 17.000 m2 og parkeringsfaciliteter integreret i to etager under boligerne er Grunwalds Have et projekt, der forener funktionalitet, æstetik og bæredygtighed.


4/12 2025