left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Fra landsbyskole til 1700 m2 stor institutionHelle Adelborg, Martin Skou Heidemann, Kurt Fjeldberg og Robin Lybecher.

Fra landsbyskole til 1700 m2 stor institution

Der har netop været rejsegilde på Bytoften 29 i Hvidovre, hvor to ældre bygninger forvandles til topmoderne rammer for børn i daginstitutionen Bytoften

Del artiklen på

Med tilstedeværelse af Hvidovres borgmester Helle Adelborg, direktør Martin Skou Heidemann, Kurt Fjeldberg fra Wissenberg samt Hvidovre Kommunes bygherrerepræsentant Robin Lybecher blev der fredag d. 22. januar holdt rejsegilde på Bytoften 29.

Her skabes nu et tidssvarende rum for børn og voksne med respekt for kvaliteten i de eksisterende bygninger. Skou Gruppen har siden sommeren 2020 været i gang med en omfattende renovering af de to huse, der hører til nogen af Hvidovre Kommunes ældste.

Efter renoveringen skal de to bygninger danne ramme om hverdagen for 180 vuggestue- og børnehavebørn samt 40 medarbejdere, men en der er allerede i projekteringen taget højde for, at husene måske senere skal kunne bruges i helt andre funktioner.

Skou Gruppen er hovedentreprenør på den meget omfattende ombygning og renovering i et tæt samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten og Wissenberg, som er rådgivende ingeniører.

En fornøjelse, at ældre bygninger får nyt liv
Direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, glæder sig over, at man er kommet så langt med projektet, at der kan holdes rejsegilde:

- Det er altid spændende, hvad der dukker op, når man renoverer gamle bygninger. Og i dette tilfælde viste det sig, at tagkonstruktionen på den ældste bygning måtte skiftes helt ud. Nu markerer rejsegilde, at tagkonstruktionen snart er færdig og forhåbentlig kan klare de næste 100 år, siger han og fortsætter:

- Vi er meget glade for denne opgave for Hvidovre Kommune. Det er en fornøjelse, at ældre bygninger får nyt liv, og jeg er overbevist om, at det bliver et meget spændende byggeri, der kommer til at stå her. Der er taget højde for brugernes behov – det vil sige små børn – men det er også nogle fremtidssikrede løsninger, så bygningen har mange anvendelsesmuligheder i mange år frem, siger Martin Skou Heidemann.

Fredet bygning beholder udtrykket
Den ældste bygning er en rødstensejendom fra 1927, der blev opført som skole i det, som dengang var landsbyen Hvidovre. Siden har bygningen bl.a. fungeret som rådhus, politistation og bolig for flygtninge. Den anden bygning er fra 1940’erne.

Ombygningen tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger, og særligt den ældste bygning, som er fredet, beholder det meste af sit udtryk. De to bygninger bindes sammen af en mindre forbindelsesbygning. I alt 1700 m2 er omfattet af renoveringsprojektet.

I den ældste bygning bliver der plads til fire stuer med tilhørende garderober og puslerum i stueplan og personalefaciliteter på første sal. Her kommer helt nyt tag og tagkonstruktion – foruden vægge loft og gulve.

Bygning to skal rumme seks stuer med tilhørende garderober og puslerum samt et produktionskøkken. Her er der støbt helt nye fundamenter og bygningen er stort set bygget op fra bunden, men som en særlig detalje, skal der mures op med gamle mursten, som kommer til at harmonere med murværket på den ældste bygning.

Som en ekstra detalje får forbindelsesbygningen mellem de to bygninger også en lille indendørs legeplads.

Efter planen skal projektet være færdigt inden udgangen af 2021.

-kj

Læs mere om Byggeri

26/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.