Aktuelle nyheder - Byggeri

Første ladepark på Fyn står klar inden årsskiftetTransportminister Trine Bramsen tog første spadestik til den nye ladepark på rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn. (Foto: Vejdirektoratet.)

Første ladepark på Fyn står klar inden årsskiftet

Vejdirektoratet er nu begyndt at opføre ladeparker på rastepladserne langs de danske motorveje. I perioden fra 2022 til 2027 er der planer om at etablere cirka 600 ladepunkter på statsvejnettet

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Salget af el- og hybridbiler er stærkt stigende i Danmark, og det øger behovet for ladestandere langs vejnettet, hvis den tendens ikke skal vende.

Udviklingen stiller samtidig store krav til ladeinfrastrukturen, og som en del af ’Infrastrukturplan 2035’ har Vejdirektoratet fået som opgave at udbygge landets ladeinfrastruktur.

Det sker ved at etablere ladeparker langs motorvejene med foreløbig 600 ladepunkter - en investering på cirka ½ milliard kroner.

20 ladeparker langs motorvejene
Transportminister Trine Bramsen tog forleden første spadestik til den første nye ladepark med lynladere på rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn. Det er den første af i alt 20 ladeparker langs motorvejene:


- Selvom vi står i en forsyningskrise, skal vi fortsætte udbygningen af vores grønne energi. For der er ingen tvivl om, at den langsigtede løsning er den grønne løsning, sagde ministeren blandt andet.

Ladeparken på Lillebælt Syd er en af fire ladeparker med lynladere, der bliver bygget i år. Den skal gøre det nemmere og hurtigere for elbilister at tanke strøm, når de er på farten. De andre rastepladser er Lillebælt Nord på Fyn og Tappernøje Øst og Tappernøje Vest i Sydsjælland.

Lynladning på 30-40 minutter
Lynladerne, som bliver installeret på de fire rastepladser, har en maksimal effekt på 300 kW, og det gør dem i stand til at oplade en elbil til 80 procent på 30 - 40 minutter – afhængig af biltypen. På sigt kan en opladning ske endnu hurtigere, da der er fuld gang i udviklingen af batterier.

- Vi har arbejdet meget med indretningen af de nye ladeparker, så de fungerer bedst muligt. Det skal være nemt og hurtigt at finde en ledig ladestander, og samtidig skal man uden problemer få sig placeret rigtigt i forhold til ladestikket på ens bil. På rasteplads Lillebælt Syd får vi lavet båse til både almindelige personbiler og køretøjer, der fylder lidt mere - eksempelvis varevogne og biler med campingvogne og trailere, siger projektleder Charlotte Veiss-Pedersen fra Vejdirektoratet.

Det er ladeoperatøren Clever, der har vundet udbuddet om at drive de 30 lynladere på Lillebælt-rastepladserne. De forventes alle at stå klar til brug inden jul.


Læs mere om Byggeri

30/9 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.