- Indenfor bæredygtigt byggeri sætter Danmark en international standard- Den øgede datamængde forbedrer vores mulighed for at følge udviklingen, siger Marcus Hedman fra Urban Partners’ bæredygtighedsteam.

- Indenfor bæredygtigt byggeri sætter Danmark en international standard

Urban Partners vil anvende One Click LCA's løsning til at kvantificere indlejret CO2 i de tidlige designfaser. Det skal bidrage til at leve op til Danmarks skærpede bygningskrav og bidrage koncernens arbejde mod at nå sine klimamål for 2030

Urban Partners, der tidligere hed Nrep, har indgået et partnerskab med bæredygtighedsplatformen One Click LCA. 

Målet er at integrere livscyklusbaserede CO2-data i design- og materialevalg i relation til nye udviklingsprojekter. Samarbejdet gør det muligt for Urban Partners at vurdere og optimere projekternes klimaaftryk allerede fra de tidligste designfaser, før byggeriet påbegyndes.

Gennem One Click LCA-platformen får Urban Partners adgang til verdens største bæredygtighedsdatabase inden for byggeriet. Det gør det muligt at sammenligne materialer på baggrund af verificerede data og vurdere CO2-udledningen på tværs af hele projektets livscyklus. 

Dermed kan hensyn til klima, lovgivning og realistisk materialevalg balanceres tidligt i planlægningsprocessen, hvor størstedelen af en bygnings samlede klimaaftryk bliver fastlagt.

Urban Partners arbejder ud fra drivhusgasreduktionsmål valideret af Science Based Targets initiative (SBTi), der danner grundlag for selskabets investeringsstrategi. 

Afkarbonisering er integreret på tværs af både drift og investeringer, og målet er at have reduceret indlejrede emissioner med 50 % i 2030 sammenlignet med 2022-niveauet. 

Urban Partners er en af 15 virksomheder globalt, der deltager i pilotafprøvningen af SBTi’s retningslinjer og bidrager med input til den videre udvikling af værktøjet.

Partnerskabet med One Click LCA omfatter adgang til platformens database for miljøvaredeklarationer (EPD’er), der udgør verdens største samling af miljødata for byggematerialer. 

Dertil kommer værktøjet Materials Compass, der giver fuld gennemsigtighed og mulighed for direkte sammenligning af materialers samlede klima- og miljøpåvirkning. 

Endelig får Urban Partners adgang til avancerede LCA-værktøjer til at analysere og teste forskellige CO2-scenarier, før arbejdet på byggepladsen går i gang.

– One Click LCA bliver et vigtigt værktøj for os fremadrettet og vil understøtte vores ambition om at gå forrest i afkarboniseringen af ejendomssektoren. Vi styrker vores muligheder for at håndtere og analysere LCA-data såvel som de konstruktionsløsninger, vi anvender i vores projekter. 

– Den øgede datamængde forbedrer vores mulighed for at følge udviklingen, og også evnen til at dokumentere og verificere klimaperformance for de enkelte bygningsdele er afgørende. 

– Det giver vores transaktionsteams og projektudviklere et bedre beslutningsgrundlag og bidrager til at skabe nye bygninger, der kan leve op til vores ambitiøse klimamål, siger Marcus Hedman fra Urban Partners’ bæredygtighedsteam.

Danmark har nogle af verdens mest skrappe krav til bæredygtighed, hvor livscyklusvurderinger er obligatoriske for alle byggeprojekter. Samtidig er CO2-grænseværdierne for bygninger blandt de laveste globalt, hvilket gør bæredygtighed til et centralt krav for ejendomsinvestorer tidligt i processen. 

– Danmark er i front, når det gælder bæredygtigt byggeri, og sætter en international standard. One Click LCA gør det muligt for Urban Partners at integrere miljøindsigt helt fra starten af designprocessen, hvor potentialet for reel effekt er størst, samt at sammenligne materialer på baggrund af EPD-data. 

– Det giver mulighed for at optimere alle dele af projekterne og omsætte ambitiøse klimamål til målbare resultater i den virkelige verden, udtaler Tuomas Jääskeläinen, Team Lead, Nordic Business Development hos One Click LCA.

-dc

12/2 2026
  • Nordkysten: - Vi vil vokse med omtanke

    Nordkysten: - Vi vil vokse med omtanke

    byggeri ›Frank Schou Kruse, CEO hos entreprenørvirksomheden Nordkysten blev kåret som Årets Ejerleder i 2025 i Hovedstaden. Han er tredje generations ejerleder og kombinerer grønne ambitioner med økonomisk snusfornuft
  • Dansk ejendomsselskab vidner Mipim for Nærheden

    Dansk ejendomsselskab vidner Mipim for Nærheden

    byggeri ›Ambitionsniveauet for boligprojektet Nærheden har været højt, og udførelsen har været så stor en succes, at Home.Earth, der står bag de 158 lejeboliger i Høje-Taastrup, har vundet en flot pris ved Mipim 2026
  • En hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse

    En hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse

    byggeri ›Et nationalt distributionscenter skal forbedre Starks leveringshastighed. Element Logic står for det fuldautomatiske AutoStore-robotlager
  • Konkurser i byggeriet (Uge 11/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 11/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Asbestkriminelle virksomheder hærger fortsat i byggebranchen

    Asbestkriminelle virksomheder hærger fortsat i byggebranchen

    nedrivning-og-miljoesanering ›TV2 bragte fredag morgen et indslag, der viser, at der fortsat er store problemer med virksomheder, der bryder reglerne om fjernelse af asbest. Og det er endda virksomheder, som er autoriserede til at fjerne asbesten
  • ATP malker stadig arbejdsgiverfond for millioner

    ATP malker stadig arbejdsgiverfond for millioner

    byggeri › ATP brugte sidste år otte millioner kroner på ren administration - men de udbetalte ikke én eneste krone til fondens formål
  • Niras-boss bliver bestyrelsesleder i FRI

    Niras-boss bliver bestyrelsesleder i FRI

    byggeri ›Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, valgte torsdag på årets generalforsamling adm. direktør i Niras, Jens Brandt Bering, til ny bestyrelsesleder. Bering afløser Cowi-direktør Henrik Winter efter tre år på posten
  • 400.000 boliger med asbest

    400.000 boliger med asbest

    politik ›DI Byggeri har præsenteret en række emner, som er nødvendige at inddrage i valgkampen, når det gælder rammerne for den danske bygge- og anlægsbranche.