LCA
scroll
Kom til Netværksaften og få masser af ny inspiration – og gratis mad og vin

Kom til Netværksaften og få masser af ny inspiration – og gratis mad og vin

Det var enormt populært, da Byens Boligforeninger i efteråret inviterede til Netværksaften for boligforeninger. Derfor gentages succesen – kom med og få gratis mad og vin og en god snak med kolleger i andre boligforeninger den 23. april

Af Daniel Christensen

For anden gang inviterer Byens Boligforeninger til Netværksaften, hvor god dialog og videndeling på tværs af foreninger er i højsædet.

Der vil både være mad og vin, øl og vand, og så er det arrangørens håb, at alle tager hjem med noget, de kan bruge.

- Vi oplevede sidst, at Netværksaftenen skaber helt optimale vilkår for at få gang i en god dialog på tværs af boligforeningerne. Der er generelt ikke mange muligheder for videndeling boligforeningerne imellem, og det, tror jeg, er den vigtigste årsag til, at vi oplever så stor tilslutning til Netværksaftenen.

- Vi hjælper gerne den gode snak på vej med lidt god mad og vin, siger Michael Odsgard, der står bag arrangementet og Byens Boligforeninger.

Der vil være en række leverandører til stede, som er eksperter på forskellige områder, der er specielt egnet til boligforeninger. Leverandørerne er medværter og har stande i den tilstødende udstillerhal.

I løbet af aftenen vil de ganske kort fortælle om nogle af de problemstillinger og løsninger, de oplever, når de besøger boligforeninger i hele landet, og hører man noget interessant, kan man tage en snak med dem efterfølgende.

- Måske er man taget afsted for at høre noget om brugsvand og har allerede planlagt at tale med en af eksperterne på netop det område, men så hører man et spændende indspark om solceller og får sig en sludder med en oplægsholder, der er specialiseret indenfor det område.

- På den måde kan man sammensætte sin egen aften, siger Michael Odsgard.

Klik her for yderligere info og tilmelding.

Der vil blandt andet være korte oplæg om:

• Den optimale varmecentral

• Optimal drift og renovering af varmecentraler med fokus på, hvordan boligforeningerne kan opnå store besparelser.

• Nyt om adgangskontrol

• Hvad skal du som boligforening være opmærksom på, når man vælger dørtelefoni og adgangskontrol, og kan man få varerne helt ind til beboernes døre?

• Hurtigt stop af vandskader

• Nye systemer sikrer, at skader efter rørbrud begrænses.

• Spar penge på brugsvand og undgå Legionella

• Hvordan kan boligforeningerne optimere varme- og vandforbruget og samtidigt spare ca. 25 % uden at risikere Legionella?

• Bæredygtige vaskerier - Hvordan kan et vaskeri invitere til socialt samvær og drives ud fra en bæredygtig målsætning om lavere energi, vand og sæbeforbrug?

• Nyt om solceller og lagring af energi

• Mange ejendomme skal i de kommende år energirenoveres, og her kan solceller med eller uden batteri være en af mulighederne for at komme i mål. Men hvor stor en besparelse er realistisk, og hvilke faldgruber kan der være undervejs?

• Valg af samarbejdspartnere - Hvilke samarbejdspartnere skal man vælge, når der skal renoveres eller genhuses, eller hvis kloakken driller.

• Foreningernes økonomi og finansiering og energilån - Tilstandsvurderinger, vedligeholdelsesplaner, energimærkningsrapporter i relation til foreningers driftsøkonomi og finansiering (energilån og tilskudsmuligheder) - Hvordan sikrer foreningerne den optimale finansiering af nyt tag, nye vinduer og døre, ny varmecentral, solceller mv.?

Det er anden gang, Netværksaftenen bliver afholdt. Det er en udløber af Netværksdagen, som har været afholdt seks gange, og som har god tilslutning fra blandt andet driftschefer og viceværter.

Boligforeningernes bestyrelsesmedlemmer har vist sig at være forhindret, når Netværksdagen ligger i dagtimerne, hvor bestyrelsesmedlemmerne typisk har andre forpligtelser, og derfor har interessen for at deltage på Netværksaften været stor.

– Vi håber, at mange bestyrelsesmedlemmer har lyst til at komme og bidrage til en hyggelig og interessant aften.

- Man må meget gerne komme flere personer fra samme forening, så sørger vi for, at I bliver placeret sammen ved bordene. Tag også gerne driftschefen eller jeres administrator med, siger Michael Odsgard.

Netværksaften for Byens Boligforeninger afholdes tirsdag den 23. april i Hvidovre, og det er gratis at deltage for bestyrelsesmedlemmer i boligforeningerne.

Tilmelding skal ske her.

Netværksaften

Tirsdag den 23. april – Det er gratis at deltage

• Mød andre bestyrelsesmedlemmer
• Mød eksperterne i udstillerhallen
• Mad & vin
• Hør forskellige korte oplæg om aktuelle temaer.

Program

kl. 17:00 – 17:50 Registrering og besøg i udstillerhallen
kl. 18:00 – 20:25 Mad, vin, netværk og aktuelle temaer
kl. 20:30 – 21:00 Kaffe og besøg i udstillerhallen

10/4 2024