Aktuelle nyheder - Byggeri

Kritik af stive brandreglerStore og vigtige logistikbyggerier som dette risikerer at ende i nabolandene i stedet for Danmark. Her er det DSVs logistikcenter i Landskrona, som danske DS Flexhal står bag.

Kritik af stive brandregler

Danske branchefolk har forgæves forsøgt at råbe politikerne op, så der blev rettet op på den ulige konkurrence med det øvrige Skandinavien og Tyskland

Del artiklen på

Danske logistikvirksomheder og entreprenører må overraskende vente indtil 2016, før der kommer nye, mindre restriktive regler for brandsikring af industribyggeri.

Kai Rørbæk, salgsdirektør i nordjyske DS Flexhal, der er en af Nordens største producenter af skræddersyede lager- og produktionshaller til logistik og industri, er både overrasket og skuffet over, at ændringen af de danske brandsikringsregler først sker til næste år, sådan som Energistyrelsen lægger op til.

- Det er lang tid at vente. Vi ved, at logistikbranchen har planer om at opføre nye højlagre og konventionelle lagre, som nu risikerer at blive opført i Norge, Sverige og Tyskland i stedet for i Danmark. En ting er, at entreprenører går glip af byggeopgaver her i landet, men for det danske samfund betyder det tab af arbejdspladser og indtægter, fordi byggeriet placeres i udlandet, forklarer Kai Rørbæk.

Konkurrenceforvridende regler
Både bygge- og logistikbranchen har i flere år, blandt andet gennem DI, lagt pres på regering og Folketing for at få ændret de danske regler for brandsikring, som anklages for at være forældede, fordyrende og direkte skadelige for danske virksomheder i forhold til konkurrenter i både de skandinaviske nabolande og Tyskland.

Arkitekt Kaj Bøgh Jensen fra Arkitektfirma AK 83 i Aalborg, der står bag byggerier i hele Europa, langer hårdt ud efter de konkurrenceforvridende danske brandregler.

- Beregninger viser, at det er 15-20 pct. dyrere at opføre et industribyggeri i Danmark end eksempelvis i Sverige. Alt afhængigt af, hvilken type industribyggeri der er tale om. Altså om det er en logistik-, lager- eller administrationsbygning, siger Kaj Bøgh Jensen.

Koster danske arbejdspladser
Der er flere eksempler på, at de danske brandregler rent faktisk har haft negative konsekvenser.

Frostvirksomheden Ardo valgte at lukke produktion og pakkeri i Nyborg. Det betød fyring af 70 ansatte. Lukningen var en direkte konsekvens af en lang og sej kamp med myndighederne, som ikke ville give tilladelse til en ny type højlager til 140 mio. kroner.

Ud over højere krav til brandsikkerheden i danske bygninger er der ifølge regeringen desuden konkrete eksempler på, at kommunerne håndterer regler om brandkrav forskelligt og dermed besværliggør, at der opføres omkostningsbesparende standardbyggeri.

Løsning kommer først næste år
Ingeniør i Energistyrelsen Ersün Züfer oplyser, at arbejdet med at analysere de danske brandsikringsregler er gået i gang.

- Men brandsikring er mange ting - eksempelvis installationer og materialer generelt i byggeriet. Derfor kigger vi på en lang række elementer, inden vi kan præsentere en samlet pakke, og det arbejder vi hen imod at kunne gøre i løbet af 2016, siger Ersün Züfer.

-cmn

Læs mere om Byggeri

19/3 2015
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.