Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

NCC stiger op i ØrestadArkitekter på NCC Boligs markante højhuse i Ørestad er Zeso Architects ApS. Lejlighederne i etape 1 forventes afleveret vinter 2016 og i etape 2 sommer 2017.

NCC stiger op i Ørestad

NCC Construction skal bygge to højhuse i op til 14.etager i Nordre Fælledkvarteret i Ørestaden. Højhusbyggerierne bliver markante huse med kubeformede altaner

NCC Construction har netop indgået kontrakt med NCC Bolig A/S om at bygge to højhuse i op til 14 etager og med i alt 123 ejerlejligheder i størrelsen 76 til 126 m2. Det drejer sig om en totalentreprise på 11.850 m2 boligbyggeri fordelt på to etaper.

Højhusbyggerierne bliver markante huse med kubeformede altaner. Til trods for at byggeriet skal foregå på et lille område og ud til den fredede Fælled, så bliver det rejst i en proces og med præfabrikerede badekabiner og skakte. Det stiller store krav til den indledende planlægning samt tekniske og logistiske færdigheder. Her har projektets fulde digitalisering vist sig at have stor værdi.

- Digitalisering er en del af NCC’s DNA. Det er en naturlig og integreret del af alle vores projekter i vores danske og nordiske portefølje. Vi har mange års erfaring med at opbygge og koordinere digitale modeller og i at benytte VDC som en struktureret samarbejdsform med alle projektets involverede i komplicerede bygge- og anlægsprojekter. Den erfaring har vi gjort brug af i dette projekt, siger Morten Alsdorf, områdechef for VDC i NCC Construction.

Projectstudio giver bedre byggeri
På Fælledudsigten har NCC derfor benyttet NCC Projektstudio, som er en samarbejdsplatform, hvor man integrerer værktøjer fra LEAN med IKT/BIM-processer til at restrukturere, den måde man ”traditionelt” arbejder sammen på. Her inddrages relevante ressourcer, kompetencer og værktøjer for at bidrage med de rigtige informationer og løsninger på rette sted i rette tid.

- Med NCC Projectstudio har vi på Fælledudsigten fået et større engagement, bedre kommunikation og bedre samarbejde mellem fagene, hvilket har resulteret i et bedre koordineret projektmateriale med færre fejl og bedre bygbarhed, siger Morten Alsdorf.

Eksempelvis har det tætte samarbejde været en fordel, når de præfabrikerede badekabiner og skakte skal indsættes, for geometri og proces er koordineret virtuelt i projektgruppen, inden byggeriet påbegyndes.

NCC påbegynder byggearbejdet i december 2015. Højhusene bliver en del af byggeriet i Nordre Fælledkvarteret, hvor der også bygges rækkehuse og almene boliger.

Byrum tæt på naturen
Ideen bag Fælledudsigten er at skabe et byrum, hvor man på én gang har nærheden til naturen i form af Fælleden, og metroen så tæt på, at man er koblet på det øvrige København.

- Aktuelt vokser København med 1000 indbyggere hver måned. Det betyder, at flere har brug for et godt sted at bo. Som altid når man arbejder med byudvikling er det vigtigt, at nye byggeprojekter afspejler visionerne for området, hvilket vi mener at understøtte med dette nye projekt , siger Martin Palmquist, der er direktør i NCC Construction.

Nordre Fælledkvarteret afgrænses mod nord af Hannemans Allé, og mod syd af Byfælleden. Mod øst ligger skøjtehallen og den nye Royal Arena, og mod vest er der frit udsyn til Kalvebod Fælled.

Boligerne bliver opført i lavenergiklasse A2015, hvilket sikrer, at de opfylder skrappe energikrav.

-cmn


Boligerne i Fælledudsigten bliver opført på et lille område og ud til den fredede Fælled.

Læs mere om Byggeri

26/11 2015
AkustikAkustikloftAkustikvægAlu stigerBadeværelserBetonelementerBrandpartierBrandstigerBygningsafsætningBygningsrenoveringFaktureringFundamenterGipspladerGlasvæggeGrøn energiHurtig porteHøjtruksspulerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerLagerstyringLamellerLandinspektørLimtræLofterLydvæggeMalingMaskinstyringMomsregnskabMultistigerPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteProjektstyringRådgivningRullestilladsSandwichpanelerSanitet/vakuumSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSplit varmepumpeStålåseStålkonstruktionerStålprofilerStigerStilladserStukSøjlerTapetTeleskopstigerTilbudsgivningToiletTransportTrappestigerTrinlydsdæmpningTræTræbetonTræbroerVådrumVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder