Aktuelle nyheder - Byggeri

Nordiske lande går sammen om bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeriDanmark skal bl.a. sikre, at programmet er godt forankret i den nordiske byggebranche og søsætte kompetenceopbyggende aktiviteter, der kan understøtte branchens overgang til mere bæredygtigt byggeri.

Nordiske lande går sammen om bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri

De nordiske lande er gået sammen om at formidle ny viden og finde løsninger, som kan hjælpe branchen med at reducere byggeriets CO2-udledning og gøre byggeriet mere bæredygtigt. Danmark spiller en central rolle i projektet

Del artiklen på

Den grønne omstilling af byggeriet i Norden er under stor udvikling. For at fastholde en nordisk førerposition styrker de nordiske bygge- og boligministre samarbejdet om at realisere handlingsplanen for 'Nordisk bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri. Handlingsplanen er et led i Nordic Vision 2030, som er de nordiske landes vision om at blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030, oplyser Bolig - og Planstyrelsen.

Realiseringen af handlingsplanen er organiseret i et program på ca. 56 mio. kr., som er finansieret af Nordisk Ministerråd og Nordic Innovation. I programmet deltager Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark. Bolig- og Planstyrelsen skal fungere som sekretariat for programsamarbejdet.

Programmet består af følgende fem arbejdspakker:
1. Nordisk livscyklusvurdering og data (Finland)
2. Cirkulære forretningsmodeller og offentlige udbud (Norge)
3. Bæredygtige byggemateriale og arkitektur (Sverige)
4. Emissionsfrie byggepladser (Island)
5. Sekretariat for nordisk samarbejde om bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri

En mulig fælles stemme i EU
Programmets fokus på CO2-udledning, samarbejde og vidensdeling går godt i spænd med den igangværende realisering af Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtaler i den forbindelse:

- Jeg ser et stort potentiale for, at vi nu styrker det nordiske samarbejde om bæredygtigt byggeri, og det glæder mig, at Danmark har fået til opgave at sikre videndeling og sammenhæng på tværs af de forskellige initiativer. Derudover rummer et stærkt nordisk samarbejde også mulighed for at spille en fælles stemme ind i EU-processerne og dermed øge vækstpotentialet for bæredygtigt byggeri i Norden og EU såvel som i resten af verden.

Bolig- og Planstyrelsen skal på Danmarks vegne etablere og drive et sekretariat for programmet, som løber til og med 2024. Sekretariatet vil sammen med de øvrige arbejdspakker have til opgave at stå for kommunikationen fra arbejdspakkerne, koordinering på tværs af pakkerne samt understøtte sammenhængene til Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri og andre relevante initiativer i Norden og EU.

-dc

Læs mere om Byggeri

12/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.