left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Private har holdt hånden under håndværkerne

Private har holdt hånden under håndværkerne

Det er ikke så meget fjernelsen af anlægsloftet og fremrykkede investeringer i kommunerne, der har reddet byggesektoren. Det har derimod ’hr. og fru Danmark’

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Forslagene til at afbøde konsekvenserne var mange, da coronakrisen begyndte sin hærgen i Danmark. Ikke mindst pegede mange i byggebranchen på muligheden for at forhøje håndværkerfradraget og dermed skabe mere arbejde i den private sektor.

Men nu tyder meget på, at netop den private sektor uden højere håndværkerfradrag har holdt hånden under beskæftigelsen i store dele af byggesektoren – især hos de mindre og mellemstore virksomheder:

Ifølge direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk har håndværkerne haft rigeligt at se til, mens Danmark var lukket ned.

Ekstra gang i bestillinger
Han henviser til, at så snart Dansk Håndværk havde et overblik over konsekvenserne af nedlukningen 11. marts, kom man med en opfordring til private kunder om at hjælpe med at sætte opgaver i gang:

- Og det er altså lige netop, hvad de har gjort. Både de medlemmer, vi har haft kontakt med i andre sammenhænge, og dem, der deltog i vores spørgeundersøgelse, siger, at private kunder satte ekstra gang i bestillingerne allerede fra slutningen af marts, siger Morten Frihagen.

Det har ifølge Dansk Håndværk haft den positive betydning, at de fleste virksomheder har kunnet holde på deres ansatte og dermed ikke haft behov for regeringens hjælpepakker.

Positivt for statskassen
Det har også været positivt for statskassen, at ikke mindst de mindre virksomheder sparede samfundsøkonomien for penge til hjælpepakkerne og unødvendige konkurser:

Til gengæld kneb det i de første måneder med de kommunale og statslige opgaver. De gik i stå, da medarbejderne i det offentlige blev sendt hjem:

- Der gik et stykke tid, før anlægsloftet blev suspenderet, men nu er der langsomt kommet gang i den del af aktiviteterne igen. Men virksomheder, der især arbejder for det offentlige, har haft det svært under krisen, siger Morten Frihagen.

Nødvendigt at justere
Morten Frihagen understreger overfor BygTek behovet for, at man fra politisk hold i den kommende tid nøje følger udviklingen:

- Vi er i en situation, vi ikke har oplevet før, og derfor er det vigtigt hele tiden at justere i forhold de nødvendige tiltag. Vi har tilbagemeldinger fra flere af vores medlemmer, der siger, at de usikre i forhold til fremtiden. Vores bekymring er, at der lige pludselig opstår masseafskedigelser andre steder i samfundet og dermed skabes frygt for privatøkonomien. Det vil også smitte af på ’hr. og fru Danmark’, så de begynder at holde på pengene, og dermed bliver der færre aktiviteter i byggesektoren, slutter Morten Frihagen

Lyt til hele interviewet med Morten Frihagen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3983

Læs mere om Byggeri

13/8 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.