LCA
LCA
scroll
Sådan er Lemvigh-Müller blevet klar til den bæredygtige omstillingPernille Kiær har arbejdet med CSR og bæredygtighed de sidste 10 år. Hun har tidligere arbejdet i DI, Arriva og DFD – De Forenede Dampvaskerier inden hun kom til Lemvigh-Müller for to år siden.

Sådan er Lemvigh-Müller blevet klar til den bæredygtige omstilling

Hvordan kommer man i gang med den bæredygtige omstilling som virksomhed i byggebranchen? Det og mange andre spørgsmål gav bæredygtighedschef i Lemvigh-Müller, Pernille Kiær svar på i seneste udgave af BygTek Live. Se eller gense det her

Bæredygtighed sker ikke ved et Big Bang.

Det var en af mange væsentlige pointer, som bæredygtighedschef i Lemvigh-Müller, Pernille Kiær, havde med, da hun deltog ved seneste udgave af BygTek Live.

- Til at starte med handler det om at kortlægge, hvor man er i dag. Og med kortlægge mener jeg, at man skal identificere, hvad man gør godt allerede. Skabe et overblik over det. Ofte viser det sig, at rigtig mange i forvejen gør mange gode ting, sagde Pernille Kiær blandt andet.

Efter ændringerne i Bygningsreglementet er det mere aktuelt end nogensinde at gøre op med gamle uvaner og gøre den daglige arbejdsgang så bæredygtig som muligt, og Pernille Kiær havde flere bud på, hvordan man som virksomhed i byggeriet bedst gør det.

- Få klargjort, hvad vi gør godt, hvad vi mangler, hvor vi gerne vil hen, og hvad vores interessenter som f.eks. vores investorer, vores kunder, vores leverandører og vores medarbejdere synes, sagde hun.

Undervejs kom Pernille Kiær blandt andet ind på:

1. Hvordan man starter bæredygtighedsarbejdet op i en virksomhed
2. Hvilke kompetencer der er de vigtigste i et job som bæredygtighedschef – og i en bæredygtighedsafdeling
3. Der er meget lovgivning på vej inden for bæredygtighed både i DK og fra EU – hvordan griber man denne opgave an?
4. Hvordan finder man ud af, hvilke områder inden for bæredygtighed man skal fokusere på?
5. Hvordan balancerer man behovet for compliance og at skabe forretningsmuligheder med bæredygtighed som driver?

Se hele udsendelsen af BygTek Live (den starter lidt pludseligt) ved at klikke her.

-dc

 

24/3 2023