Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Skolebyggeri i fri slipstrømSkolen i Sydhavnen i København er kåret til Årets Skolebyggeri 2015. (Foto: Torben Eskerod)

Skolebyggeri i fri slipstrøm

I kølvandet af skolereformen er Skolen i Sydhavnen i København kåret til Årets skolebyggeri 2015 på Nohr-Con’s ”Konference om byggeri af fremtidens skole”

Fremtidens skole og skolernes fysiske rum er på dagsordenen som aldrig før. I forlængelse af skolereformen er debatten i gang om spændende læringsmiljøer, frisk luft og plads til nye undervisningsformer med fokus på bevægelse og praktisk arbejde.

Derfor satte Nohr-Con igen i år fokus på de gode eksempler på nye og nyrenoverede skoler på konferencen ”Byggeri af fremtidens skole” i København.

Nohr-Con har fået tilsendt en lang række spændende forslag til, hvem der skulle vinde prisen for Årets skolebyggeri, hvoraf flere bød på interessante løsninger på skolereformens nye krav.

Nu er vinderen af Årets skolebyggeri 2015 netop kåret: Skolen i Sydhavnen i København vandt prisen foran fire andre projekter.

Funktionalitet og design
Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen, er rigtig stolt over, at Skolen i Sydhavnen er kåret til Årets skolebyggeri.

- Skolen i Sydhavnen er et enestående nybyggeri, hvor funktionalitet og design arbejder sammen med det omkringliggende byrum og skaber nogle unikke muligheder for f.eks. at inddrage vandet i undervisningen. Skolereformen stiller nogle nye og spændende krav til undervisningen, og de kan til fulde opfyldes på Skolen i Sydhavnen, der kombinerer fokus på læring og leg med et smukt og moderne udtryk, siger overborgmesteren.

Københavns Kommunes børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, forklarer at kommunen helt fra projektets begyndelse har haft det maritime miljø i Sydhavnen som omdrejningspunkt for byggeriet. Netop nærheden til vandet giver ifølge borgmesteren giver nogle fantastiske muligheder i undervisningen ved at integrere naturen og vandet i elevernes skolegang.

Byggeriets parter
Teamet bag Skolen i Sydhavnen er JJW Arkitekter (Totalrådgiver), Landskab: JJW Landskab / PK3 Landskab. Ingeniør: Niras. Bygherrerådgiver: JJW Arkitekter. Storentreprenør: B. Nygaard Sørensen A/S, Jakon A/S, G.L.V. Entreprise A/S og Lindpro.

Idrætskonsulenter: Keinicke & Overgaard Arkitekter. Byggeledelse: Arkitektfirmaet Friis Andersen samt kunstnerisk udsmykning: Peter Holst Henckel

-cmn


Fra kåringen ses: Lars Birn Lindeberg, Indehaver, JJW Arkitekter – Tine Nielsen, Indretningsarkitekt, JJW Arkitekter - Marie Myrup Staalsøe, Arkitekt, JJW Arkitekter – Lene Solvang, Kontorchef, Byggeri København – Ole Henriksen, Projektleder, Byggeri København - Kaj Martin Mortensen, Projektleder, Børne- & Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune.

Læs mere om Byggeri

2/10 2015
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder