Ikke mindst mindre håndværkervirksomheder rammes af den høje generationsskifteskat

Socialdemokratisk angreb på generationsskifte skader konkurrenceevnen

Dansk Industri (DI) har igen og igen advaret mod de negative konsekvenser, som forringelsen af vilkårene for generationsskifte risikerer at få for dansk erhvervsliv. Socialdemokratiet hævede generationsskifteskatten med 200 procent

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der har i årtier – måske lige frem århundreder – været tradition for at lade familieejede virksomheder leve videre i næste generation, og det gælder ikke mindst inden for byggebranchen.

Men i Danmark truer voldsom beskatning af generationsskifte med at aflive denne form for virksomheder, når ejeren stopper.

Generationsskifteskatten kan ramme flere end 59.000 danske virksomheder. Det viser en opgørelse fra DI.

Det er enten familievirksomheder, der allerede er gået i arv en eller flere gange, eller virksomheder der er ejet og ledet af en person, der kan overdrage virksomheden til næste generation.

Socialdemokratiet hævede skatten 200 procent
En række europæiske lande har de senere år helt fjernet skatten på generationsskifte, og Danmark står relativt alene med at beskatte virksomheder, der går i arv, på samme høje niveau som andre former for arv.

Generationsskifteskatteni Danmark har i mange år været uændret på 15 procent af virksomhedens værdi – bortset fra perioden 2016-19, hvor afgiften gradvis blev lempet på initiativ af den tidligere V-regering. Målet var, at afgiften skulle lempes gradvist, til den fra og med 2020 skulle udgøre fem procent.

Men den efterfølgende S-regering valgte i 2019 at tilbagerulle generationsskifteafgiften, så den i stedet blev forhøjet med 200 procent – 10 procentpoint - til de 15 procentpoint.

Modsat udlandet
Tilbagerulningen til de 15 procent har ifølge Dansk Industri samlet set betydet en forværring af vilkårene for generationsskifte, og mens det er blevet dyrere for virksomheder at generationsskifte i Danmark, har udviklingen været den modsatte i udlandet.

Alene indenfor de seneste 20 år har fem lande i EU’s indre marked helt afskaffet generationsskifteskatten – blandt dem vores naboer i Sverige og Norge. Derudover har også Østrig, Tjekkiet og Slovakiet helt afskaffet afgiften.

En række andre europæiske lande har lovgivning, der sikrer lempeligere skatteregler for generationsskifte.

Generelt gælder dog ifølge DI, at der i de fleste lande er krav om, at man beholder virksomheden i en årrække på op til ti år efter overtagelse for at kunne nyde godt af de fordelagtige skattevilkår.

I Tyskland er der ud over, at man skal beholde virksomheden i en årrække også krav om, at der i en årrække efter overtagelsen ikke må ske udflytning af virksomheden, samt at der ikke må gennemføres fyringsrunder over en vis procentuel andel af medarbejderstaben.

Rammer især uden for de store byområder
For at understøtte denne indsats har DI udgivet flere analyser, der viser den store betydning, ejerledede og familieejede virksomheder har for dansk økonomi – og særligt for erhvervsudviklingen uden for de større byer, hvor der er bred politisk enighed om at være særligt opmærksom på vilkårene for det private erhvervsliv.

En DI-analyse viser, at ejerformen er særligt udbredt i kommuner, der ligger længere fra de større byer.

Der beskæftiger familieejede og ejerledede virksomheder således cirka 75 procent af de privatansatte. Til sammenligning er tilsvarende tal blot 40 procent i større bykommuner eller kommuner tættere på de større byer.

Grotesk situation

- Det er en grotesk situation. Der er meget, der kan være bøvlet, når en virksomhed skal gå videre til næste generation, både for ejerne og virksomheden i øvrigt. At virksomheden samtidig skal betale en høj skat, deres udenlandske konkurrenter ikke skal, kan bringe virksomhedens eksistens i fare, siger Morten Høyer, der er kommunikationsdirektør i DI.
- Når næste generation fortsætter familievirksomheden, bliver der simpelthen taget penge fra virksomheden. De penge kunne være blevet brugt til investeringer i eksempelvis grøn omstilling eller udvidelse af virksomheden, hvilket ville gavne konkurrencekraft, arbejdspladser og støtte til lokalområdet, siger han.