Stram Finanslov skærper krigen mod inflationen
Men som helhed er dansk økonomi bomstærk, og statskassen er fyldt op over alle kanter
Del artiklen påAf Dan Bjerring
Christiansborg
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede torsdag regeringens forslag til finanslov for 2023. Finansloven vedtages under normale omstændigheder inden jul, men valget og de efterfølgende regeringsforhandlinger trak ud, og derfor kommer Finanslovsforslaget først nu.
Finanslovsforslaget for 2024 præsenteres i slutningen af august.
Regeringen udnævner inflationen som den største udfordring i den nu værende situation, og finansministeren bemærkede blandt andet, at den økonomiske aktivitet ligger på et højt niveau og presset på arbejdsmarkedet fortsætter.
Flere penge op af lommen
Derfor er regeringens finanslovforslag meget stramt, idet der er forslag om en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 procentpoint:
- Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem. Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen. Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi. Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, sagde Nicolai Wammen.
Erhvervsskolerne svigtet
Gennemgående er reaktionerne på Finansloven fra erhvervslivet positive. SMVdanmarks administrerende direktør, Jakob Brandt er dog skuffet over, at finansiering af et løft for erhvervsskolerne skal findes inden for den samlede forhandlingsramme på 200 millioner kroner:
- Vi har i den grad brug for et løft af erhvervsskolerne, men når regeringens finanslovsforslag kun har en forhandlingsreserve på 200 millioner kroner, frygter jeg, at der ikke kommer en krone ekstra. Vi opfordrer kraftigt til, at erhvervsuddannelserne bliver tilgodeset af partierne, og der bliver givet håndslag på et markant løft i næste finanslov for 2024. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent. Man uddanner jo ikke over natten, siger Jakob Brandt.
Ordrebøgerne svinder
Han roser til gengæld regeringen for at droppe den planlagte besparelse på to milliarder kroner på de statslige anlægsbudgetter:
- Det er helt rigtigt set af regeringen, at den letter foden lidt fra bremsen, når det kommer til byggeriet. Byggevirksomhederne oplever allerede nu, at deres ordrebøger svinder ind og på visse områder. Eksempelvis er nybyggeri af huse fuldstændigt frosset til. Det ville have været endnu en blodtud til en hårdt ramt byggesektor, hvis regeringen havde fastholdt, at der skulle spares på vedligeholdelse og byggeri af veje og statslige bygninger, siger SMVdanmarks administrerende direktør.
Husholdningsbudget i kort snor
Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i TEKNIQ, kalder det ’fornuftigt’ at holde det danske husholdningsbudget i økonomisk kort snor:
- Vi har lige forhandlet overenskomstaftaler på plads, hvor der er givet markante lønstigninger. Det sker på et baggrundstæppe broderet med tårnhøj inflation. Hvis vi ikke skal ende med en uheldig løn- og prisspiral, som giver ekstra næring til inflationen, så er en stram finanslov den nødvendige løsning for at holde økonomien på ret kurs, siger han.
Der er dog ros til regeringen for, at finanslovsforslaget afsætter midler til finansiering af den nationale energikrisestab (NEKST), der blandt andet har som opgave at sikre en hurtigere udrulning af fjernvarme og kaste lys over barriererne for flere solceller og vindmøller på land:
- Der er i dag alt for meget bureaukrati og uforståelige regler, der spænder ben for udbredelsen af blandt andet solcellestrøm på virksomhedernes tagarealer. Det duer ikke, når vi som samfund vil vriste os fri af russisk gas, siger Troels Blicher Danielsen.
Svært at være pessimist
Fra 3F konstateres det, at ’det må være svært at bevare pessimismen som Finansminister, når man fremlægger sådan en status og sådan prognose for dansk økonomi’:
- Der er gigantiske overskud på betalingsbalancen. Pengene fosser ind i statskassen, og den underliggende sundhedstilstand for de offentlige finanser er i 2022 opjusteret med hele 24 milliarder kroner. Selv om væksten bremser op, går arbejdsmarkedet kun lidt ned, så beskæftigelsesniveauet er fortsat tårnhøjt, siger Henning Overgaard, der er forbundsformand i 3F.
Han roser blandt andet, at der er afsat penge til forhøjede dagpenge i de første tre måneder af ledighedsperioden, 1,3 milliarder kroner til et bedre arbejdsmiljø og genindførelsen af retten til 110 procent dagpenge til ledige, der vælger at tage en erhvervsuddannelse.
Hvad med Boligjobordningen
Derimod er der skuffelse hos direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg, som efterlyser genindførelse af håndværksdelen i Boligjobordningen:
- Danmarks Statistiks seneste konjunkturindikator for byggeriet i februar viser med al tydelighed, at fremtidsudsigterne for byggeriet ser meget sorte ud. Derfor savner jeg en speciel indsats for byggebranchen, nu hvor boligpriserne også skønnes at falde med 8,4 procent i år. For det betyder, at danskerne bliver fattigere, og det vil gå hårdt ud over reparationsarbejdet i hjemmene. Desuden har boligjobordningen beviseligt mindsket danskernes appetit på sort arbejde, og det vil være en fristelse for danskerne enten at kaste sig ud i gør-det-selv -projekter eller efterspørge sort og billigere arbejdskraft, siger Ole Draborg.
Han er til gengæld glad for, at regeringen har droppet de planlagte besparelser i finansforslaget fra august 2022 på to milliarder kroner på offentligt byggeri:
- Med i forvejen tynde ordrebøger i byggebranchen, ville en besparelse i de offentlige anlægsbudgetter være katastrofal for én i forvejen trængt byggebranche, siger han
