Trappesalget boomer i øjeblikket
Ifølge Vejle Trappen vælger flere og flere kunder i dag parketløsninger, hvor det enkelte trin er opbygget af en række forskellige stykker træ.

Trappesalget boomer i øjeblikket

Foråret og sommeren er højsæson for trappeudskiftning, og hvert år byder på nye tendenser. Vejle Trappen udpeger danskernes 2015-favoritter

Hvor traditionelle trapper med trægelændere tidligere var det største hit, er det nu især trætrapper med glassider og rustfri stålgelændere, der er de mest populære blandt danskerne.

Det mærker man hos Vejle Trappen, som også kan konstatere, at trapper med indbyggede LED-lyskilder er blevet et stort hit i 2015. Desuden er der sket noget helt nyt i mange danskeres valg af trin:

– Hidtil har vi i Danmark svoret troskab til gennemgående stave, når vi skulle vælge trætrin. Men nu vælger flere og flere parketløsningen, hvor det enkelte trin er opbygget af en række forskellige stykker træ. Tidligere har vi ikke tilbudt denne model, da trappebranchen har været lidt konservativ. Men mange har parketgulve i deres huse, og løsningen er et godt alternativ til planker, da den gør det muligt at lave en kvalitetstrappe, der henvender sig til et stort publikum, forklarer Jesper Andersen, der er konsulent hos VejleTrappen.

Stabilt opsving
Trappemanden oplyser, at der i 2015 indtil nu har været en sand eksplosion i antallet af kundehenvendelser.  

At danskerne har fået større appetit på trætrapper, betyder, at VejleTrappen igen har udvidet medarbejderstaben.

 – Nu ser det for alvor ud til, at sommeren kommer. Derfor er det også naturligt, at vi skal have flere medarbejdere til at klare efterspørgslen. Det drejer sig både om folk til produktionen, men også til montering af trapperne, forklarer Jesper Andersen.

VejleTrappens mange nye ordrer strømmer ind fra hele landet og fra alle slags kunder. Det vidner ifølge Jesper Andersen om et stabilt opsving.

Store leverancer i København
Et af VejleTrappens forretningsområder er serieleverancer til store nybyggerier og renoveringsprojekter, og for nylig har virksomheden overleveret flere betydelige projekter i Storkøbenhavn.

– Vi har netop leveret 25 trapper til Skare Byg i forbindelse med to projekter i Ishøj. Det har været et fint forløb, hvor vi har haft et tæt og yderst velfungerende samarbejde med byggefirmaet, fortæller Jesper Andersen.

Konsulenten oplyser, at VejleTrappen desuden netop har indgået aftale om levering af 24 trapper til en boligkarré i det indre København.

-cmn

12/8 2015