Tre virksomheder udpeget til at stå for lagring af CO2 i storskala i den danske undergrund
En storskala lagring af CO2 i den danske del af Nordsøen nærmer sig. Projektet begynder i 2025, og fra 2030 kan op mod 13 mio. ton CO2 årligt blive pumpet ned i undergrunden. Ineos og Wintershall DEA samt TotalEnergies har vundet tilladelserne
Del artiklen påListen over, hvad den danske undergrund kan bruges til, bliver kun længere og længere. Siden 1970'erne er der hentet olie, gas og andre råstoffer fra den danske undergrund.
50 år senere bliver processen nu vendt på hovedet og i stedet skal undergrunden bruges som et lager for den CO2, Danmark og andre lande producerer – og nu i storskala.
De første tilladelser til CO2-lagring i storskala er netop faldet på plads, og de er gået til virksomhederne INEOS og Wintershall DEA samt TotalEnergies, som anslår, at op mod 13 mio. ton CO2 årligt vil tage turen ned i den danske undergrund fra 2030.
- Den danske undergrund har åbnet dørene til et nyt, grønt erhvervseventyr med en kundebase, der strækker sig over hele Europa. Vi kan endelig komme i gang med den del af arbejdet, der giver jord under neglene, sender CO2 ned i undergrunden og hjælper os med at nå vores klimamål. Industrialiseringen af CO2-lagring betyder, at det nu bliver større, end vi selv kan gøre det, og at det bliver billigere for os at nå vores klimamål, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Med tilladelserne kan arbejdet sættes i gang med det samme.
Lagring på land
Det er ikke kun i Nordsøen, at der bliver arbejdet på fangst og lagring af CO2. Ved Stenlille på Vestsjælland er Gas Storage Denmark i fuld gang med at forberede CO2-lagring på land.
Da aftalen blev indgået, lød vurderingen, at det ville være muligt at lagre 0,5 mio. ton CO2 om året i fem år.
- Der er plads til meget mere. Derfor bliver pilotprojektet nu udvidet fra i alt 2,5 mio. ton til 10 mio. ton CO2.
Men det giver også et spændende indblik i potentialet for lagring af CO2 på land, som jeg glæder mig til at følge med i, så vi bedst muligt kan understøtte både undersøgelser og udvikling, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Udvidelsen af pilotprojektet betyder også, at det løber i tyve år stedet for de oprindelige fem år.
-dc
