left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Tror på bedre 2019 end 2018Henrik Madsen (th.) og Mogens E. Laustsen fra Dansk Halbyggeri.

Tror på bedre 2019 end 2018

Dansk Halbyggeri fastholdt sin omsætning og aktivitet i 2018, men projektforskydninger sætter klare spor i årets regnskab

Del artiklen på

2018 var præget af det sædvanlige høje aktivitetsniveau hos Dansk Halbyggeri, som har specialiseret sig indenfor haller til sport og fritid samt byggeri til erhverv og industri. Virksomheden realiserer i 2018 et underskud på 2.080.000 kr. Et utilfredsstillende resultat ifølge adm. direktør Henrik Madsen:

- Dansk Halbyggeri har de senere år været gennem en utrolig spændende og meget positiv udvikling, der har gearet os til stadigt større og mere komplekse byggeprojekter. Det har været vigtigt for virksomhedens udvikling at nå dertil. Bagsiden af medaljen er, at denne udvikling koster på kort sigt, fordi projektforskydninger på flere af vores større projekter sætter sine klare spor i regnskabet. Det er en ulempe, vi har håndteret, siger Henrik Madsen.
 
Mange positive tiltag
Selvom årets resultat ikke har levet op til forventningerne hos ledelsen, ser direktionen fortrøstningsfuldt ind i 2019 og henviser til et fortsat højt aktivitetsniveau med mange gode byggeprojekter:

- Vi har forventninger om et væsentlig forbedret resultat på fire-seks millioner kroner i 2019. Der er allerede mange positive tiltag i gang herunder strategiske samarbejder med såvel bygherreorganisationer og byggefaglige samarbejdspartnere, fortæller Henrik Madsen.

Godt fat på 2019
Med en stærk projektorganisation og virksomhedens mange stærke referencer, der spænder bredt og både rummer projekter med høj kompleksitet og en anseelig størrelse, har Dansk Halbyggeri fået taget godt fat på 2019 - til trods for et marked, hvor konkurrencen fortsat er stor.

- Internt vil vi fortsat have fokus på risikovurdering, medarbejdertrivsel og et endnu tættere samarbejde mellem salg- og projektafdeling, lyder det fra direktøren.

-kj

Læs mere om Byggeri

16/4 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder