VVS-og murerlærling vinder Unidrain-legat

VVS-og murerlærling vinder Unidrain-legat

VVS-lærling Casper Koch Frank fra Petrowsky Horsens samt murerlærling Oscar Carl Uldbrandt fra murerfirmaet Hjort Jensen vinder talentlegat.

To talentfulde, unge håndværkere blev i sidste uge hyldet som modtagere af Unidrains Talentlegat 2025. Med hæderen følger, udover blomster og diplom, en check på 15.000 kr.

I sidste uge blev to særligt udvalgte lærlinge indenfor henholdsvis VVS- og murerfaget overrasket med blomster, diplom og Unidrains Talentlegat 2025 på hver 15.000 kroner.

Igen i år var feltet af nominerede både spændende og ambitiøst, men i sidste ende faldt valget på VVS-lærling Casper Koch Frank fra virksomheden Petrowsky Horsens samt murerlærling Oscar Carl Uldbrandt fra murerfirmaet Hjort Jensen.

Begge blev i den forgange uge overrasket på deres arbejdsplads af legatkomiteen bestående af de to Area Sales Managers hos Unidrain Carsten Brandt og Katrine Kjøller.

- Vi ved, hvor vigtigt det er at støtte de unge talenter i branchen og samtidig forsøge at inspirere flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Danmark har brug for talentfulde håndværkere – derfor uddeler vi vores talentlegat som et klap på skulderen og en anerkendelse af det arbejde, de unge knokler med dagligt, udtaler Katrine Kjøller.

Holder oplæg på erhvervsuddannelser

Det er lærlingens faglærer eller mester, der har indstillet dem til talentlegatet. En af disse er Tom Jørgensen, der til daglig har VVS-lærling Casper Koch Frank i sin fold. Han var ikke et sekund i tvivl om, at Casper fortjente en indstilling til Unidrain Talentlegat:

- Caspers udviklingsrejse har vist os, hvordan talent kan udvikles, når man finder sin rette hylde. Samtidig udviser han stort ansvar ved at oplyse og inspirere unge folkeskoleelever gennem oplæg om VVS-fagets mange muligheder.

Så mens branchen ser ind i store udfordringer med langt færre faglærte, er det fantastisk at se vores egen lærling gå forrest og fortælle om faget med stolthed, inspirerende anekdoter og godt humør, lyder det fra Tom Jørgensen, der suppleres af lærling og legatmodtager Casper Koch Frank:

- Jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at jeg valgte VVS-faget. Jeg kan rigtig godt lide variationen i opgaverne, og så er det et fag, hvor man både skal bruge hovedet og hænderne, forklarer han.

Kan drive det vidt

Den anden modtager af årets talentlegat fra Unidrain var murerlærling Oscar Carl Uldbrandt. Han blev indstillet af sin mester Mick Hjort Jensen, som har været meget imponeret over lærlingens tilgang til faget og uddannelsen fra start.

- Oscar er utroligt nysgerrig på murerfaget og afsøger altid fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Han udstråler et stort ønske om at komme til at vide alt om faget og er samtidig utrolig lærenem:

Han skal kun have vist tingene én gang, så sidder de fast. Jeg er ikke i tvivl om, at han nok skal drive det vidt, bemærker Mick Hjort Jensen.

Netop Oscar Carl Uldbrandt blev da også godt og grundigt overrasket af Unidrain, midt som han stod i en mureropgave i en villa i Nordsjælland.

- Jeg synes, noget af det fedeste som murer er, at man kan se resultatet af det, man laver, i mange år fremover. At kunne bruge sine hænder til at skabe noget af værdi for andre, det er bare en super fed følelse, fortæller Oscar Carl Uldbrandt.

Det er syvende år i træk, at Unidrain uddeler talentlegatet til to særligt engagerede unge, der er i gang med enten en VVS- eller en mureruddannelse.

Målet er at fremhæve de underprioriterede erhvervsuddannelser positivt ved at hædre de mest talentfulde lærlinge indenfor de to fag.

-kis

23/6 2025
  • Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    byggeri ›Når Jonas Vingegaard igen skal forsøge at skrive sig ind i historiebøgerne i 2026 med jagten på sejr i Giro d'Italia og Tour de France, vil det fortsat være med Bygmas logo på hjelmen
  • Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    politik ›EU-direktivet om "løngennemsigtighed", der skulle være trådt i kraft i kraft i juni 2026, er udskudt i et halvt år
  • Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    tilbygning ›Ventetiden i landets kommuner på en byggetilladelse er blevet kortere sidste år. Det tog 2025 i gennemsnit 56 dage at få behandlet en byggesag i kommunen. Men sagsbehandlingstiden blev længere i 60 - af de 98 kommuner
  • Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    byggeri ›KL har udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om de enkelte kommuner overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Samlet set har Københavns Kommune nedbragt ventetiden det seneste år
  • Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    byggeri ›Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. Senest har der været rejsegilde på to bebyggelser, der udgør boligprojektet Lysvæld, som i 2027 skal tilføre området 251 nye boliger fordelt på primært 2- og 3-værelseslejligheder
  • Gør det, du er bedst til

    Gør det, du er bedst til

    byggeri ›Gråkjær overtager IBG’s byggeforretning. Aftalen betyder, at IBG fremover koncentrerer sig fuldt ud om anlægsarbejde. Der er tale om et samarbejde, der skal styrke kvalitet og klarhed til gavn for kunder og medarbejdere
  • Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    byggeri ›Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning.