bygma
bygma
scroll
XL Byg Mallings dødsbo kommer på auktionDer kommer ifølge Campen Auktioner varer for et tocifret millionbeløb på auktion. Se mere auktionshusets hjemmeside.

XL Byg Mallings dødsbo kommer på auktion

XL-Byg Malling må se sig slået af de udfordringer, der er på markedet for byggematerialer lige nu. Det store varelager fra byggemarkedet kommer nu på auktion hos Campen Auktioner

XL-Bygs afdeling i Maling syd for Aarhus er gået konkurs.

Skifteretten tog XL-Byg Malling under konkursbehandling den 23. januar 2024. Ejer Søren Møller udtrykte beklagelse over situationen og håbede på en positiv løsning for både medarbejdere og kunder.

Butikkens enorme varelager bestående af tusindvis af lotnumre med en samlet indkøbsværdi på et tocifret millionbeløb kommer nu på auktion hos Campen Auktioner.

Ved at byde på varerne får købere adgang til et bredt udvalg af ubrugte effekter, herunder byggematerialer, værktøj, inventar og meget mere.

Det enorme varelager er en stor udfordring, men det er bestemt ikke noget, der afskrækker  vicedirektør, Bjørn Søby Jakobsen.

- Vi har mangeårig erfaring med at håndtere store komplekse opgaver. Vi starter med at danne os et overblik, herefter opdeles de mange kategorier nøje, så hver auktion specialsorteres f.eks. inden for vvs, trælast, grill, maling, værktøj, murer, skruer, bolte, m.m.

- I løbet af den næste måneds tid vil der blive afholdt 10-12 online auktioner, som starter med auktionskatalognummer 9575, der kan tilgås via Campen Auktioners hjemmeside. Udlevering og eftersyn vil finde sted hos XL-Byg løbende.

-dc

13/2 2024