Debat: Magthavernes mindesmærker

Staten har som bygherre vist sig komplet uduelig, og ude i kommunerne elsker de enkelte borgmestre at bygge deres egne mindesmærker i form af nye rådhuse, skoler og andre offentlige byggerier, undrer BygTek-journalist Dan Bjerring sig

Det offentlige er suverænt Danmarks største bygherre, og som sådan burde der følge et ansvar for, at der bygges både kvalitetsmæssigt og økonomisk optimalt.

Desværre viser alle erfaringer, at når det gælder offentlige byggerier, rammes de af den ene skandale efter den anden. Det seneste eksempel er de mange sygehuse, der bliver bygget landet over – herunder de såkaldte supersygehuse.

Der har kvaliteten på en række af byggerierne vist sig at være af så ringe standard, at meget laves om med deraf følgende fordyrelser.

Og det har også vist sig, at entreprenørerne ikke har sikret sig, at der bygges på det danske arbejds- og lønvilkår. Danske virksomheder udkonkurreres af udenlandske entreprenører med arbejdskraft, der ikke har fået den overenskomstmæssige løn, og et arbejdsmiljø, der ikke overholder danske standarder.

Det hører nærmest til dagens uorden, og der er problemer med kvaliteten i en sådan grad, at man må spørge sig selv, hvem der har ansvaret.

Ikke uventet er der kø ved de politiske håndvaske, og man forstår bedre og bedre, at politikerne på Christiansborg med det helt unødvendige mellemled – regionerne – har sikret sig, at ansvaret for sygehussektoren ligger andre steder end på Slotsholmen.

Politikerne – og det er såmænd i både kommuner, regioner og staten – har den opfattelse, at offentlige byggerier er til for at skabe en selvforherligelse/mindesmærker for de til enhver tid siddende ministre, regionsformænd og borgmestre.

’Den dybe arkitektoniske tallerken’ opfindes igen og igen, og man trækker ikke på allerede indhentede erfaringer, der kunne sikre mod unødvendige skandaler. Sygehusene kunne være opført som modulbyggerier, hvor ganske få produktionsvirksomheder kunne have stået for at fremstille de enkelte moduler.

Staten har som bygherre ved eksempelvis Niels Bohr Bygningen vist sig komplet uduelig, og ude i kommunerne elsker de enkelte borgmestre at bygge deres egne mindesmærker i form af nye rådhuse, skoler og andre offentlige byggerier.

Hvis viljen var til stede, kunne alle disse byggerier fremstilles i moduler, hvor erfaringerne hele tiden sikrede optimale byggerier – og til den rigtige pris.

Når det ikke sker, skyldes det blandt andet, at planlæggere lever af ’at planlægge’. Jo flere opgaver, de kan planlægge, des bedre. Og jo flere byggerier, der er forskellige, jo flere skal planlægges.

Den offentlige sektor er et eldorado for arkitekter og rådgivende ingeniører, der ikke har nogen som helst interesse i, at byggerier opføres på en måde, som frit kan kopieres.

Ganske vist bugner statskassen af penge i en sådan grad, at finansministeren igen og igen finder ’økonomisk råderum' til både det ene og andet, men det burde ikke forhindre bare en smule sund fornuft, når det offentlige begiver sig ud i bygge- og anlægsopgaver.

Af Dan Bjerring
Journalist
BygTek

11/10 2024