Den danske model blev ikke udkonkurreret. Den blev efterladt uopdateret – og dermed sat ud af kraft, skriver journalist Dan Bjerring bl.a. i dette debatindlæg.

Debat: Organiseret ansvarspulverisering

Den danske bygge- og anlægsbranche befinder sig ikke længere i en midlertidig krise. Den befinder sig i et strukturelt sammenbrud, som vi alt for længe har pyntet på med rapporter, rundbordssamtaler og politiske hensigtserklæringer

Store byggerier som Den Nye Storstrømsbro og supersygehusene er blevet stående monumenter – ikke over fremskridt, men over et system, der ikke længere kan håndhæve sine egne spilleregler. 

Social dumping, snyd med lønsedler, krav om tilbagebetaling af løn, farligt arbejdsmiljø, skattesvindel og så videre.

Forsinkelser, ekstraregninger og konflikter er ikke undtagelser. De er blevet normalen.

I årevis har vi gentaget fortællingen om, at konkurrence fra udlandet er sund. Det er den også – når den foregår på lige vilkår. Men i store dele af branchen konkurrerer danske virksomheder ikke mod dygtigere aktører.

De konkurrerer mod forretningsmodeller, der systematisk omgår lønregler, arbejdsmiljøkrav, skat og ansvar gennem endeløse kæder af underentreprenører.

Det er ikke fri konkurrence. Det er organiseret ansvarspulverisering.

Den danske model bygger på tillid og aftaler. Den fungerede i en national økonomi, hvor parterne kendte hinanden, og hvor brud på reglerne havde konsekvenser. Men modellen blev aldrig tilpasset den virkelighed, der fulgte med arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

Resultatet er et kontrolsystem, der arbejder i sneglefart, mens selskabskonstruktioner kan oprettes og lukkes på få dage. Når myndighederne endelig når frem, er virksomheden væk – og genopstået i et nyt navn.

Alligevel taler man stadig på Christiansborg om ’mere dialog’ og ’bedre samarbejde’. Men dialog virker kun med parter, der accepterer spillereglerne. Det gør alle ikke.

Konsekvensen er alvorlig: Seriøse virksomheder presses ud, lærlingepladser forsvinder, og staten ender med at betale dyrt for det, der skulle have været billigt. Vi sparer på papiret – og betaler i virkeligheden.

Problemet er vores egen naivitet. Vi åbnede markedet uden at sikre kontrol, sanktioner og reelt ansvar hele vejen ned gennem entreprisekæden. 

Hvis den danske model skal overleve i byggeriet, kræver det mindre nostalgi og mere konsekvens - udelukkelse af snydere, håndfast kædeansvar og udbud, hvor troværdighed vægter højere end laveste pris.

Ellers må vi sige det, som det er:

Den danske model blev ikke udkonkurreret. Den blev efterladt uopdateret – og dermed sat ud af kraft. 

Dan Bjerring
Journalist
BygTek