Genbrug og renovering skal være førstevalg

Stafetten: Hvis vi både skal have boliger til alle og lavere CO2-udledning, skal vi bygge mindre nyt, transformere mere og gøre genbrug og renovering til førstevalg, mener Lisa Lund Holst, ejendomsdirektør i KAB

Alle i byggebranchen ved, at sektoren står for en markant del af Danmarks CO2-udledning samt 33 % af det samlede materialeforbrug og 40 % af affaldsmængden. 

Det er ikke holdbart. Men vi står samtidig med en akut mangel på betalbare boliger – især i og omkring de større byer. Det er et dilemma, der giver branchen en bunden opgave: Vi skal kunne bygge og ombygge, uden at klimaet betaler prisen. 

Gode, betalbare boliger kan komme til veje på flere måder. Først og fremmest skal vi bevare og fremtidssikre den eksisterende boligmasse. Samtidig skal vi satse langt mere konsekvent på genanvendelse og transformation. Det sidste først.  

Fra fabrik til fremtidens bolig 

I mange større byer er tomme industri- og kontorbygninger en hyldevare. 
Det er derfor oplagt at transformere bygningerne til boliger. Der er utallige eksempler på det, både af nyere og af ældre dato. Høje Taastrups tidligere rådhus, Porcelænshaven på Frederiksberg og Sølvvarefabrikken på Amager, blot for at nævne nogle. Og snart også Radioproducenten TO-R i Vanløse, som AAB skal omdanne til 83 almene boliger. 

Mange bygninger har potentialet til en transformation, og ved at anvende de oprindelige bygningers fundament, bærende strukturer og klimaskærm spares CO2 og ressourcer; det er en kæmpe miljømæssig fordel. Samtidigt bevares et stykke lokalhistorie og unik arkitektur, der giver karakter og værdi til området. 

Men trods de gode eksempler er det ikke altid, at der står en tom fabriks- eller kontorbygning præcis dér, hvor boligbehovet er størst. Og selv når potentialet er tydeligt, kan økonomi, regulering og usikkerhed om ansvar spænde ben for transformationen. 

Brugt bygget igen 

Når materialer fra eksisterende byggeri får nyt liv, reduceres CO2-udledningen også markant, og byggeriet bevæger sig i en mere bæredygtig retning. 
KAB skal nu teste genanvendelse af træelementer fra CPH Village’s midlertidige ungdomsboliger. Vores analyser viser, at det kan lade sig gøre inden for en almen økonomi – og dermed, at cirkulært byggeri ikke kun er for prestigeprojekter.

 Nu skal vi afprøve det i praksis og dokumentere, hvad der skal til, for at den type løsninger kan blive praksis i stedet for undtagelsen. 

De nu tomme ungdomsboliger dekonstrueres skånsomt, og træelementerne herfra bliver grundlaget for nye mikroboliger og atelierer til kunstnere på Bellahøj. 

Det er en reel win-win: Vi genanvender materialer fra eksisterende byggeri, reducerer CO2-udledningen ved opførelsen af de nye bygninger og skaber samtidig økonomisk tilgængelige arbejds- og boligmuligheder for en gruppe, der ofte har svært ved at finde egnede lokaler. 

Et andet eksempel på lokalt plan er en fremsynet og progressiv afdelingsbestyrelse i Glostrup Ejendomsselskab.  

Genbrug af tegl i Glostrup 

I forbindelse med en tagrenovering besluttede beboerne at genanvende de røde teglsten. 
Ikke for at spare penge, for det koster det samme. 

Men fordi de tror på, at genanvendelse er vejen frem. De eksisterende tegl bliver demonteret og renset. De opbevares i tårne omkring stilladset, til de atter monteres på det nye undertag. Altså er der heller ingen transport forbundet med projektet. 

Den slags projekter kræver mod – ikke mindst fra beboernes side. Der er ingen leverandørgaranti på brugte teglsten, og de skal acceptere at bruge mange penge på at få et brugt tag. I dag belønner vores regler og standarder ofte det sikre og nye frem for det cirkulære og genbrugte.  

Men hvor der er vilje, er der vej, og for beboerne i Glostrup var det vigtigt at reducere mængden af affald og CO2-udledning, samtidig med at de kunne bevare det tag, der er med til at give bygningerne deres særpræg. 

Men genbrug er desværre ikke normen. Byggebranchen er underlagt en lang række komplekse love og reguleringer, der med fordel kunne forenkles med fokus på bæredygtighed. Det er afgørende at give cirkulært byggeri bedre rammevilkår. 

Fremtidssikring 

Vi skal også løbende sikre, at vores boliger er tidssvarende, energieffektive og attraktive. For beboerne nu og for kommende generationer. Og her tænker jeg ikke på samtalekøkkener og marmorbadeværelser. 

Boliger skal have et sundt indeklima, robuste installationer og tætte døre og vinduer. Alt det, du ikke ser ved første øjekast, er noget af det vigtigste – både for beboernes hverdag og for bygningens levetid. De skal vedligeholdes løbende og renoveres, når det er nødvendigt.   

Set fra et bæredygtighedsperspektiv er det langt mere klima- og energirigtigt at renovere og forlænge levetiden på eksisterende byggeri end at opføre nyt. 

I KAB-Fællesskabet har vi i øjeblikket 188 renoveringssager. Store og små, men altid med fokus på at gøre det så bæredygtigt som muligt. Særligt energieffektivisering er altid med i vores overvejelser.  

"Byggebranchen er underlagt en lang række komplekse love og reguleringer, der med fordel kunne forenkles med fokus på bæredygtighed. Det er afgørende at give cirkulært byggeri bedre rammevilkår"

Et aktuelt eksempel er Taastrupgård, der ikke bare renoveres, men forvandles: Fra energiklasse D til A+, 60 % lavere energiforbrug og en forventet reduktion på omkring 10.000 ton CO2 over 50 år. Det er tal, der viser, at renovering kan være et meget effektivt klimavirkemiddel i den eksisterende bygningsmasse. 

Den almene sektor har en tradition for at gå forrest, når det drejer sig om udvikling indenfor boligformer og byggeri. Og at vi også kan være katalysator for cirkulære og mere bæredygtige løsninger. Men det er ikke nok. Vi kan ikke løfte opgaven alene. Det er en bunden opgave for hele byggesektoren og politikerne.  

Vi skal bygge mindre nyt, transformere langt mere og gøre genbrug til standard. Det kræver konkrete beslutninger om at ændre regler, økonomi og praksis på tværs af hele værdikæden. Hvis vi skal leve op til de nationale klimamål, er der brug for et reelt paradigmeskifte i måden hvorpå, vi planlægger, regulerer og gennemfører byggeri. 

Lisa Lund Holst er ejendomsdirektør i KAB. 

Stafetten gives videre til Lendager Arkitekter

-kis