Klimasikring kræver plads – også under jorden
Stafetten: Det er nødvendigt at tænke under jorden med store anlæg som skybrudstunneler og regnvandsbassiner, indtil der igen er kapacitet, siger Rebekka Nymark, direktør for Byggeri & Anlæg, HOFOR A/S
Når fremtidens byer planlægges og udvikles, er det afgørende at tænke helhedsorienteret. Klimaforandringerne er ikke længere en fjern trussel, men en konkret virkelighed, som allerede påvirker bymiljøer og infrastruktur.
Derfor er det nødvendigt, at klimasikring bliver en integreret del af byudviklingen – både over og under jorden.
En ofte overset, men helt afgørende del af klimasikringen foregår under overfladen. Her findes den usynlige infrastruktur, som udgøres af kloakker, skybrudstunneler og regnvandsbassiner. Disse anlæg er med til at beskytte byerne mod oversvømmelser og sikre, at regnvandet ledes væk fra gader og bygninger, når himlen åbner sig.
Et fælles ansvar for fremtidens byer
Forsyningsselskaber og kommuner har i fællesskab investeret betydelige beløb i klimasikring. Men behovet for yderligere løsninger er stigende.
Der er brug for langsigtede investeringer, som kræver både økonomiske ressourcer og politisk vilje. Alternativet – omfattende skader på bygninger, infrastruktur og værdier – er langt dyrere.
Ifølge Forsikring & Pension udgjorde klimarelaterede skader i Danmark 3 milliarder kroner i 2023. Og ifølge beregninger fra DTU kan de årlige skader som følge af skybrud nå op på 7,5 milliarder kroner om 100 år, hvis der ikke handles i tide.
Klimasikring er derfor ikke blot en teknisk disciplin, men en samfundsmæssig nødvendighed. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer – mellem kommuner, forsyningsselskaber, bygherrer og myndigheder – for at sikre, at løsningerne bliver tænkt ind fra starten og ikke først kommer på tale, når skaden er sket.
Kampen om kvadratmeterne
I tætbefolkede byområder som København er der konstant kamp om pladsen.
Derfor er det nødvendigt at tænke kreativt og udnytte eksisterende byrum til flere formål. Klimasikring kan med fordel integreres i parker, pladser og grønne områder, som både fungerer som rekreative byrum og som midlertidige vandreservoirer under kraftig regn.
Eksempler som Enghaveparken og Karens Minde Aksen i København viser, hvordan multifunktionelle løsninger kan skabe værdi både i hverdagen og under ekstreme vejrhændelser.
Men overjordiske løsninger har deres begrænsninger. De kan ikke alene håndtere de store vandmængder, som fremtidens klima vil bringe.
Derfor er det nødvendigt også at tænke under jorden. Her kan store anlæg som skybrudstunneler og regnvandsbassiner opmagasinere betydelige mængder vand og aflaste kloaksystemet, indtil der igen er kapacitet.
Den usynlige underbo
Underjordiske anlæg er teknisk komplekse og kræver store investeringer.
Men når de først er etableret, fungerer de som en slags usynlig underbo – en stille beskytter, der træder i funktion, når behovet opstår.
Et aktuelt eksempel er Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, som strækker sig 1,2 kilometer under jorden og kan rumme op til 10.000 kubikmeter vand – svarende til hvis der står vand i en meters højde langs Istedgade. Tunnelen er et konkret bevis på, hvordan teknisk infrastruktur kan spille en afgørende rolle i byens modstandsdygtighed.
Der er yderligere to tunneler på vej, men nye klimasikringsregler kan risikere at sætte en stopper for denne type løsninger. Det er en bekymrende udvikling, da netop disse anlæg er nødvendige for at beskytte byerne mod fremtidens ekstreme regnhændelser.
Lovgivning som mulig stopklods
De nuværende lovgivningsmæssige rammer gør det vanskeligt for forsyningsselskaber at etablere de nødvendige anlæg, sådan som kommunerne ønsker det.
Uden klare og brugbare regler risikerer man, at vigtige projekter ikke kan realiseres – til trods for deres dokumenterede effekt. Det er derfor afgørende, at lovgivningen understøtter den nødvendige klimasikring og ikke spænder ben for de løsninger, der skal sikre byernes fremtid.
Klimasikring fra første streg
Når nye byområder planlægges, er det vigtigt, at klimasikring tænkes ind fra begyndelsen.
Erfaringer viser, at tidlig inddragelse af forsyningsselskaber og tekniske eksperter giver bedre og mere effektive løsninger. I områder som Carlsberg Byen på Vesterbro er klimasikring blevet integreret fra første spadestik, hvilket har resulteret i en robust og fremtidssikret bydel.
Hvis de nødvendige løsninger først kommer på dagsordenen, når byggeriet er afsluttet, bliver det ofte langt dyrere, mindre effektive og sværere at implementere. Derfor er det nødvendigt, at alle aktører – fra bygherrer til myndigheder – arbejder sammen fra start.
En bæredygtig fremtid kræver handling nu
Klimasikring er ikke en luksus, men en nødvendighed.
Det handler om at beskytte mennesker, værdier og byrum mod de konsekvenser, som klimaforandringerne allerede medfører. Det kræver investeringer, samarbejde og politisk mod – men det vil betale sig i både tid, penge og tryghed.
Byerne skal være steder, hvor mennesker kan leve og trives – også om 100 år. Det kræver, at vi handler nu og sikrer, at både over- og underjordiske løsninger får den nødvendige plads og opmærksomhed. Den usynlige underbo skal ikke glemmes, men anerkendes som en uundværlig del af fremtidens bæredygtige by.
Rebekka Nymark, direktør for Byggeri & Anlæg, HOFOR A/S
