Kronik: Hvad er byggeriets reelle klimaudfordring?
Der er en lang række af klimaudfordringer i byggeriet. Flere end folk i og udenfor branchen måske helt forstår. Hvis udfordringerne skal løses, skal de forstås, mener dommerkomitéen bag Årets Byggeri 2025
Der er gået seksten år siden COP15 i København. Nu med COP30 bag os, kan vi konstatere, at klimaet forandrer sig hurtigere, end vi formår at tilpasse os.
De globale CO2-udledninger ligger fortsat på rekordniveau, og afhængigheden af fossile energikilder består.
Økonomisk usikkerhed, konflikter og stigende energibehov fastholder mange lande i velkendte energiformer, selv mens konsekvenserne udspiller sig for øjnene af os — om end ikke lige hårdt overalt.
I Danmark er tegnene tydelige: Stigende grundvand, voldsommere skybrud og en gradvis nedbrydning af vores kyster. Udviklingen fortsætter og påvirkes på den korte bane kun i begrænset omfang af vores bestræbelser.
Processen, som vi i det byggede miljø satser på, præges af vidensdeling, lovkrav, CO2-regnskaber og lag efter lag af regulering og redskabsudvikling, der skal trække branchen i en mere bæredygtig retning — og det tager tid at få os alle med.
Vi har selv valgt denne tilgang, hvor mange hensyn skal balanceres, og derfor må vi også stå ved, at vi samlet set bevæger os langsommere, end naturen gør.
Netop derfor skal vi midt i processen huske at stille et grundlæggende spørgsmål: Vil bygningen kunne modstå de forhold, der venter? For klimaudviklingen fortsætter, uanset hvor hurtigt vi arbejder herhjemme.
Lad os derfor træde et skridt tilbage og se på helheden. Midt i regler, krav og ambitioner handler det i sidste ende om vores evne til at modstå de klimatiske påvirkninger, der kommer, og vi kan godt spørge os selv, om det vi gør, er det helt rigtige.
I branchen er vi fortrolige med de mange indgangsvinkler, der former vores samarbejde omkring det byggede miljø.
Selv om vi alle forsøger at arbejde med helheder, kan hver vores tilgang præges af vores faglighed:
Nogle prioriterer — bevidst eller ubevidst — et lavere ressourceforbrug, andre arbejder ud fra ønsket om at bevare og forny eksisterende bygninger, og andre igen lægger vægt på tilgængelighed, socialt ansvar, biogene materialer eller cirkulære principper.
Alle perspektiver rummer en sandhed, og alle bygger på reel erfaring. Men selv om hvert enkelt fokus er legitimt, skaber ingen af dem i sig selv den robusthed, som fremtiden kræver — den opstår først, når perspektiverne flettes sammen.
Et langsigtet perspektiv er at reducere ressourceforbruget — et mål, de fleste af os deler. Det mindsker klimaaftrykket og ligger i naturlig forlængelse af både danske og europæiske ambitioner.
At bygge med færre materialer er ansvarligt, fremsynet og ofte både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt. Men den overordnede beregning må ikke fjerne fokus fra de fremtidige krav til modstandsdygtighed over for det, der kommer.
Og når konstruktionerne bliver slankere, og materialerne ændres, hvordan påvirker det så bygningens evne til at modstå kraftigere regnhændelser, stigende grundvand og generelt mere ustabile forhold?
Scott Hollingsworth - formand for dommerkomiteen og direktør for arkitektvirksomheden Hollingsworth-Pack Corporation, der arbejder internationalt med sikkerhed og renoveringer.
Rasmus Brandt Lassen - tidligere direktør for Bygningsstyrelsen og nu branchedirektør for DI Byggeri.
Henrik Garver - administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), en brancheorganisation, der arbejder for at styrke ingeniørbranchen.
Peter Stenholm - administrerende direktør for EjendomDanmark, en brancheorganisation for ejendomsejere, -udlejere og -administratorer i Danmark.
Louise Panum Baastrup - repræsentant for Byggesocietetet, en landsdækkende interesseorganisation og et stærkt netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen.
Palle Thomsen - administrerende direktør for brancheforeningen Danske Byggecentre, som repræsenterer danske trælast- og byggecentres interesser.
Lars Storr-Hansen - direktør for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder, som varetager og repræsenterer arkitektvirksomheders interesser i dialog med samfundet.
