- Vi har brug for klare krav til, hvor man kan bygge og til hvilket sikringsniveau, siger underdirektør i Forsikring & Pension, Pia Holm Steffensen

Vejret ændrer spillereglerne – hvor kan vi bo i fremtiden?

I denne udgave af Stafetten er det underdirektør i Forsikring & Pension, Pia Holm Steffensen, der efterlyser en klar strategi for klimasikring – for alle steder kan ikke sikres og forsikres

Klimaforandringer og voldsommere vejr er desværre blevet hverdag i Danmark.

Stormfloder og oversvømmelser rammer fra Skagen til Gedser og efterlader boligejere og virksomheder med store skader og uoverskuelige regninger. 2023 blev det vådeste år, der nogensinde er målt i Danmark – og vi må forvente, at det ikke bliver det sidste.

Det er et faktum, at klimarelaterede skader vil stige i takt med forandringerne. Det betyder, at flere danskere efterlades i ulykkelige situationer med ødelagte hjem, værdiløse ejendomme og en uoverskuelig fremtid. Sandsække og watertubes rækker ikke længere. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal handle, men hvor vi i fremtiden kan – og bør – bo.

Klimaskader koster samfundet dyrt

Fra 1980 til 2022 har naturkatastrofer kostet Danmark 66 mia. kr. i skader.
Alene i 2023 vurderede vi hos Forsikring & Pension, at danskerne var ramt af klimarelaterede skader for 3 mia. kr.

DTU anslår, at skader fra skybrud og stormfloder de næste 100 år vil koste over 400 mia. kr. i nutidskroner – næsten 19 gange prisen på Storebæltsbroen. Tallene taler deres tydelige sprog: Vi kan ikke fortsætte som hidtil, og der er brug for akut handling, hvis vi gerne vil have indflydelse på, hvor vi kan bo i Danmark i fremtiden.

Vi skal turde træffe svære beslutninger

Det er hverken realistisk eller samfundsøkonomisk holdbart at blive ved med at betale erstatninger til de samme ejendomme, efterhånden som de rammes af skader med kortere mellemrum.
Vi kan heller ikke bygge diger rundt om hele Danmark.

Vi må beslutte, hvilke områder der skal sikres, og hvilke der må overlades til naturen, og hvor vi altså ikke skal bygge i fremtiden.

Men vi skal også tænke i helt nye løsninger. De senere år har der været forsket intensivt i alternative byggemetoder, der kan modstå oversvømmelser. Det kan være huse på pæle, eller det kan være huse bygget i materialer, der kan tåle, at vandet trænger ind med jævne mellemrum.

Uanset, så kræver forebyggelse og håndtering en national strategi for klimasikring, der fastlægger, hvor vi vil acceptere skader, som blot udbedres, hvor der skal klimasikres og til hvilket niveau – og hvilke områder, der på sigt må fraflyttes, fordi det ikke giver mening at sikre dem.

Det er en politisk ubekvem samtale, men vi bliver nødt til at tage den. Vi har ikke råd til at sidde den overhørig.

Stop nybyggeri i risikoområder

Vi har brug for klare krav til, hvor man kan bygge og til hvilket sikringsniveau, så vi ikke planlægger os selv ind i fremtidige oversvømmelsesskader.
Det er ikke fair over for de borgere og virksomheder, der risikerer at bo et sted, hvor vandet kommer ind i stuen hvert femte år – eller oftere.

Reglerne skal fastlægges centralt, så kommuner kan modstå fristelsen til at godkende nybyggeri i kystnære områder alene for at tiltrække skatteborgere. For den enkelte kommune kan det være svært at sige nej til nye indtægter, der kan finansiere skoler, plejehjem og børneinstitutioner – særligt hvis andre kommuner gerne vil konkurrere på lavere sikringskrav.

Men det er nødvendigt for at sikre en langsigtet plan for, hvordan vi bygger klimasikkert. Vi har desværre set alt for mange nylige eksempler på, at kommunerne udstykker grunde ud til vandkanten uden at sikre sig de nødvendige klimasikringstiltag som forudsætning for udstykning og bebyggelse.

Forsikring og forebyggelse skal følges ad

Danmark skal ikke kun forebygge stormflodsskader.

I fremtiden vil vildt vejr også komme fra oven i form af voldsommere og hyppigere skybrud. Skybrud er i modsætning til stormflod forsikringsdækket, men hvis vi som samfund ikke investerer mere i forebyggelse af skybrudsskader, vil flere boliger i fremtiden risikere at stå med så høj risiko, at det ikke længere giver mening at forsikre dem.

Vi har set skrækeksemplerne fra USA, hvor hele bydele ikke kan forsikre deres ejendomme og huse. Det kan f.eks. skyldes hyppige naturbrande, eller voldsomme regnskyl, der hærger kæmpe områder, og som ofte vurderes at skyldes klimaforandringer.

Det er ikke noget, vi ønsker, vil komme til at ske i Danmark.
Forsikringsbranchens kerneværdi er at skabe tryghed for alle, og det ønsker vi at fortsætte med – men vi kan ikke løse udfordringerne alene ved at hæve præmierne. Kommuner, stat og boligejere må bidrage til at forebygge skader.

Og det haster – hvis vi ikke skal opleve områder, hvor forsikringsselskaberne ikke længere har mulighed for at forsikre ejendomme, fordi risikoen simpelthen bliver for stor.

Fremtidens bygninger skal være klimarobuste

Derfor er det også vigtigt, at når vi bygger nyt, skal vi tænke klima ind fra starten på tegnebrættet.

Mere nedbør, mere fugt og mere storm vil udfordre både materialer og konstruktioner, og det skal der tages højde for. Bygningsreglementet står over for en større revision, og her er det afgørende, at det understøtter byggeri, der kan modstå fremtidens vejr.

Et differentieret reglement kan være en løsning, hvor der stilles krav om højere sokler i særligt udsatte områder, mulighed for at bygge på pæle, undgå niveaufri adgang eller indrette parkering i stueplan, som kan tåle oversvømmelse.

Det haster at handle

Fremtidens Danmark skal være et sted, hvor vi kan bo trygt – også når vejret bliver voldsommere på grund af klimaforandringer.

Det kræver, at vi tør gentænke vores byggeskik, investere i forebyggelse og sætte klare rammer for, hvor vi bygger. Jo før vi træffer de nødvendige beslutninger, jo bedre kan vi beskytte både mennesker, værdier og samfundsøkonomi.

Af Pia Holm Steffensen, underdirektør, Forsikring & Pension

Forsikring & Pension giver Stafetten videre til HOFOR.