
Forlagshuset blev opgraderet
Ny facade med elegant udseende og maksimalt lysindfald til Forlagshuset i Nordvest
Forlagshuset er beliggende i Nordvest - en tidligere industribydel i udkanten af København, som de seneste år har gennemgået betydelig udvikling.
I dag er det ikke længere produktionsvirksomheder, der præger området, men i højere grad et miljø præget af gallerier, medievirksomheder, kreative erhverv, kontorfællesskaber, arkitekter, foreninger, iværksættere og caféer. Det falder godt i hak med kvarterets rå, moderne og multikulturelle atmosfære.
Hvidpudset struktur
Bygningen er en karakteristisk hvidpudset struktur med markante, sorte vinduespartier, som tidligere fungerede som hjemsted for forlaget og trykkeriet Gyldendal.
De oprindelige vinduer var stålvinduer, og da man ønskede at bevare dette udtryk, valgte man HansenMillennium, som kunne opfylde kravet om autencitet og oprindelighed i vinduesdesignet.
Opført tilbage i 1939, strækker ejendommen sig over ca. 2.000 kvadratmeter, fordelt på tre etager. Gennem årene er ejendommen blevet løbende renoveret og seneste renovering har været udført over flere år og i flere etaper.
Smalle rammer
HSHansen har bidraget til projektet med levering og montering af energieffektive HansenMillenium aluminiumvinduer og døre.
De smalle rammer har givet bygningen et elegant, autentisk udseende og maksimalt lysindfald.
Derudover indeholdt entreprisen sålbænke samt alu-stykker mellem vinduerne.
Vinduerne er udstyret med kip/dreje funktion er desuden monteret med solglas i gården.
Der var i dette projekt tale om nogle store vinduespartier og selv de meget store vinduer er leveret som samlede elementer.
Fakta
Bygherre: AKF
Seneste arkitekt: Pålsson Arkitekter
(Bragt i tillægget Vinduer & Facader)
-kis