- Bæredygtighed, energieffektivitet, indbrud, komfort, arkitektur. Der er utroligt mange aspekter, som stiller krav til vinduerne, sagde branchedirektør Johny H. Jensen på årsmødet.

Årsmøde: VinduesIndustrien ser fremad

SPONSORERET INDHOLD: Medlemmerne i brancheforeningen VinduesIndustrien kan se tilbage på endnu et rekordår, og kigger nu frem mod at indtræde som forening under DI-paraplyen. Det altdominerende tema i fremtiden bliver bæredygtighed

Der var stort fremmøde, da vinduesbranchen mødtes til den årlige Vinduesdag i Viborg den 30. marts. Vinduesproducenterne og deres leverandører var samlet for at gøre status over 2022, som var året, der både bød på den hidtil største omsætning i vinduesbranchen, krydret med udfordringer som sjældent set tidligere.

I sin beretning kunne VinduesIndustriens formand, Claus Arberg, se tilbage på 2022 som et år, hvor branchen for første gang nogensinde rundede en samlet omsætning på 7,4 mia. kr. – en kraftig stigning fra 2021, hvor tallet var på 6,6 mia.

Dog skal rekordomsætningen ses i lyset af, at salget i styktal faldt med 2 %. Priserne på branchens produkter er nemlig steget som følge af øgede råvarepriser, øgede energipriser og en generel øget usikkerhed på markedet.

- 2022 startede med stadig at stå i Coronaens tegn, mens året hurtigt ændrede sig til at blive et år præget af krigen i Ukraine, hvor råvarepriserne igen tog et spring op, og hvor forsyningskæderne for alvor blev udfordret, sagde Claus Arberg blandt andet fra talerstolen.

Produkterne er nu så energieffektive, som rentabiliteten tillader, oven på ti år med tre stramninger af energikravene i Bygningsreglementet. Næste bølge af nye krav forventes at blive til de såkaldte miljøindikatorer.

Et kig ind i fremtiden
Kaster man et blik ind i fremtiden, ligger det nemlig allerede fast, at branchen vil blive påvirket af en stor mængde ny lovgivning fra EU, som vil stille store krav til produkternes bæredygtighed og virksomhedernes dokumentation heraf.

Blandt andet derfor udgav VinduesIndustrien i 2022 fire nye branche-EPD’er – miljøvaredeklarationer – som allerede nu gør medlemmerne i stand til at deklarere produkternes klimaaftryk. Og det har vist sig at være rettidig omhu.

- Dengang vi gik i gang med de første miljøvaredeklarationer i 2017, var det nok ikke os alle sammen, der i virkeligheden selv vidste, hvor fremsynet det var. Men det har vist sig at være en fordel for os som branche, at vi allerede for seks år siden tog fat på den fælles opgave med at beregne produkternes miljøpåvirkning og klimaaftryk, så vi nu, hvor det er blevet en del af Bygningsreglementet, har dokumentationen helt på plads, sagde Claus Arberg.

Herefter gik forsamlingen videre til blandt andet enstemmigt at vedtage et forslag om at VinduesIndustrien i fremtiden skal være en forening i DI-familien.

- Når vi som bestyrelse anbefaler, at branchen tager det skridt nu, skyldes det blandt andet, at DI og Dansk Byggeri fusionerede for et par år siden. Vi vurderer, at vi ved at lægge vores forening ind i DI Byggeri blandt andet kan opnå flere synergier med den øvrige del af byggeriet, bedre adgang til eksperter med anden faglighed end foreningens egne og bedre mulighed for at opfylde foreningens strategi, lød formandens begrundelse blandt andet.

De argumenter tog generalforsamlingen til sig, og stemte altså herefter den 46 år gamle forening ind i DI som en selvstændig forening.

Nye krav og nye redskaber
Resten af dagen bød på en række faglige oplæg, hvor myndighederne blandt andet fremlagde de nye krav til beregning af bygningers klimapåvirkning, som er en direkte udledning af National strategi for bæredygtigt byggeri. Kravene er introduceret i Bygningsreglementet fra i år, og fortsætter med at blive udrullet og strammet i årene fremover.

De mange nye krav til virksomhederne kræver selvsagt nye redskaber. Det fik forsamlingen også et eksempel på, da en repræsentant fra vinduesbranchen sammen med en ekstern konsulent fortalte om deres arbejde med Klimakompasset, som er et gratis værktøj, der skal gøre det nemmere for virksomheder at beregne deres klimaaftryk og få indblik i, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk.

- Det er klart, at de mange nye krav, vi bliver mødt med i årene, der kommer, fylder meget hos medlemmerne. Foreløbig har vi jo styr på dokumentationen med de nye miljøvaredeklarationer, men det er klart, at man ikke skal hvile på laurbærrene, for så bliver man overhalet indenom af udviklingen, lyder det fra Johny H. Jensen, som er direktør i VinduesIndustrien.

- Vi kommer som samlet branche til at fortsætte med at udforske mulighederne for at gøre vinduers klimaaftryk mindre, og så kommer vi til at fortsætte med at søge indflydelse på de beslutninger, der bliver taget af politikere og myndigheder, så det vinduesfaglige aspekt kommer med på tegnebrættet, tilføjer branchedirektøren.

Fremtiden fylder
Lige så tydelige, forventningerne er til klimakravene, lige så uklar er krystalkuglen, når det kommer til fremtidige investeringer i byggeriet: Usikre forsyningskæder, opbremsning i nybyggeriet, manglende politiske målsætninger for renovering af eksisterende bygninger.

Der er meget, som trækker i flere forskellige retninger. Derfor fik forsamlingen også en økonomisk overflyvning af forventningerne til markedet for byggevarer med en præsentation af DI’s prognose for de kommende år.

Dagen sluttede med et oplæg fra kriminalitetsforsker Peter Kruize, som har analyseret mere end 3000 mislykkede indbrud i jagten på de fællestræk, som måske kan bruges til at forpurre fremtidige indbrud.

- Bæredygtighed, energieffektivitet, indbrud, komfort, arkitektur. Der er utroligt mange aspekter, som stiller krav til vinduerne. Det er vi som branche meget bevidste om, og derfor er et af de ønsker, vi har til politikerne, at man fra dansk side sætter gang i den store renoveringsbølge af eksisterende ejendomme, som EU har annonceret.

- Indtil videre har den nuværende regering være tilbageholdende med at fremme vinduesudskiftninger, men det håber vi, de vil rette op på snarest. De danske energikrav til nye vinduer er nogle af verdens skrappeste, så nu gælder det bare om at få skruet op for udskiftningshastigheden, så vi kan spare på energien i den eksisterende bygningsmasse, lyder ønsket fra branchedirektør Johny H. Jensen.