left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - El & Belysning

Elektrikerlærling hædret med fagets fineste medaljeMike Benjamin Borch Eliasen (tv) og adm. direktør Simon Vængebo Pedersen.

Elektrikerlærling hædret med fagets fineste medalje

Første gang i virksomhedens historie har Bøttcher:Fog udlært en elektrikersvend, der har fået to 12-taller og høstet fagets højeste anerkendelse

Del artiklen på

Hvis præstationen på erhvervsuddannelsen har været i top, kan man være heldig at få tildelt fagets medalje. Det var tilfældet for Mike Benjamin Borch Eliasen, der har været i lære hos Roskilde-virksomheden Bøttcher:Fog.

Han har brugt de seneste fire år på at stå i lære og været på skolebænken for at kunne kalde sig elektriker. Nu har han afsluttet sin uddannelse med topkarakter og medalje.

- Mike er vores første lærling, der modtager medaljen, hvilket vi er utroligt stolte af. Han har kæmpet på godt og ondt for sin titel som uddannet elektriker - og i dag har vi en svend, som går en lys fremtid i møde, fortæller Simon V. Pedersen, adm. direktør hos Bøttcher:Fog.

Mester, Tekniq og skole bag medaljen
Mike Benjamin Borch Eliasen bestod nemlig sin svendeprøve fra Roskilde Teknisk Skole med karakteren 12 i teori og 12 i praktisk prøve. Derfor valgte Bøttcher:Fog, brancheforeningen Tekniq og skolen at indstille ham til fagets medalje, som han modtog ved sit svendegilde i januar.

Stor pris for håndværket
Mike Benjamin Borch Eliasen er selv meget glad for den pris, som hans læretid hos Bøttcher:Fog har båret med sig.

- Jeg er meget taknemmelig for, at Simon og resten af medarbejderne på min læreplads har valgt at indstille mig til fagets medalje sammen med skolen og Tekniq. Det er en stor pris at få for sit håndværk, og noget jeg virkelig stolt af, lyder det fra en glad Mike Benjamin Borch Eliasen.

Har fået ansvar og hår på brystet
Den nyuddannet elektrikers tilgang til opgaverne har ifølge Simon V. Pedersen været grundlaget for, at Mike Benjamin Borch Eliasen har fået tildelt fagets medalje.

- I virksomheden har vi hver vores måde at lære fra os, hvilket har udviklet Mike og givet ham en masse viden og inspiration. Det seneste halve år har han arbejdet alene, uden hjælp fra virksomhedens erfarne elektrikere. Det har givet ham en masse hår på brystet og afspejler i sidste ende de flotte karaktere, han har fået tildelt, siger Simon V. Pedersen.

-jhn

Læs mere om El & Belysning

7/3 2019