left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - El & Belysning

'Ovenlysvindue' skabt af LED-lysHos Lederne er de høje stuebirke flyttet hen under 'ovenlysvinduerne', hvilket styrker oplevelsen af, at det er ovenlysvinduer, som sollyset strømmer indad.

'Ovenlysvindue' skabt af LED-lys

Nye LED-lyskilder har en mærkbar indflydelse på trivslen og glæden blandt alle medarbejderne i Ledernes Hovedorganisation

Del artiklen på

For 10 år siden fik teknisk chef i Ledernes Hovedorganisation, Mich Heüman, installeret halogenlyskilder på gangene på kontoret på Vermlandsgade i København. I løbet af de næste år brændte de langsomt ud og blev stadigt svagere. Efterhånden, som Mich Heüman fik udskiftet halogenlyskilder med LED-lyskilder i løbet af 2018 så han, hvor meget bedre lyset blev, og det førte til, at han som forsøg fik sat fire 60x60 cm LED-armaturer op i loftet og skabte til sin egen overraskelse en lyskilde, der ligner et ovenlysvindue.

- Da jeg så, hvad det nye LED-lys kunne gøre for lysstyrken, farvetoning og varmen og dermed trivslen på især de mørke gange og på kontorerne, hvor vores medarbejdere var trætte af lysstofrørene, var jeg ikke i tvivl. Vi skulle have LED-lys over det hele, fortæller Mich Heüman.

For nogle år siden havde han nogle LED-armaturer på prøve, men de var dengang for dyre. Siden da er Baia LED-armaturerne fra Bright kommet så langt ned i pris, at Mich Heüman med sindsro kan købe dem til deres gangarealer, kontorer og mødelokaler.

- Derfor udskifter vi nu løbende alle vores gamle lysstoffør til Baia LED-armaturer - til medarbejdernes store glæde. Selv vores arkitekt roser vores ide med at bruge LED-armaturerne som kunstigt ovenlysvindue, da det næsten lyser som dagslys på gangene - og alt sammen til en yderst fornuftig pris, forklarer Mich Heüman.

Hos Lederne har man installeret fire Baia LED-armaturer ad gangen i de kunstige ovenlysvinduer - selv i et lavloftet gangareal. Lige nu er man ved at installere seks Baia LED-armaturer i samme lysgruppe sammen med en lysdæmper i HR-afdelingen, som har store forventninger til det nye LED-lys. På to-mands kontorerne giver ét Baia LED-armatur nok lys, mens man monterer to Baia LED-armaturer i fire-mands kontorerne. I mødelokalerne sætter man det antal LED-armaturer op, der passer til mødelokalets størrelse.

Baia LED-armatur er et panelarmatur med mulighed for at justere farvetemperaturen til 3000, 4000 eller 5000 K på samme armatur. Det betyder, at det samme armatur kan bruges i alle miljøer og til ethvert belysningsbehov. Baia LED-armaturerne måler 595 x 595 x 8 mm. Baia brænder med 3000 lumen og har en levetid på 50.000 timer.

-kj

Læs mere om El & Belysning

21/1 2019