Forlad kurven når du arbejder H-selen fastgøres med en faldsikring til en solid stålwire.

Forlad kurven når du arbejder

Et nyt sikkerhedssystem fra Manitou gør det muligt at forlade liften, mens man arbejder på et tag

Hidtil har det af sikkerhedsårsager været absolut forbudt at forlade mandskabskurven, når man arbejder i højderne. Alt arbejde på eksempelvis et tag har skullet foregå fra kurven, hvilket ikke har været den optimale løsning.

Med præsentationen af et nyt sikkerhedssystem fra Manitou er den bekymring tættere på at være overflødig. Systemet hedder Latchways Fall Protection, og det gør det muligt for en person at forlade liften, mens man arbejder på et tag. Systemet er tilgængeligt hos Scantruck, der er dansk importør og forhandler af Manitou.

Høj sikkerhed
Ved anvendelse af Latchways Fall Protection er personen i kurven udstyret med en H-sele, som er fastgjort inde i kurven. Ønsker man at forlade kurven, kan man fastgøre H-selen med en ny faldsikring til en solid stålwire, der er monteret med kraftige beslag på ydersiden af kurven.

Efter at have afsikret sig inde i kurven kan man nu bevæge sig ud af kurven og ud på et tag eller lignende, samtidig med at man fortsat er forsvarligt sikret. Hermed kan man nu med større bevægelsesfrihed arbejde - uden at der er slækket på sikkerheden.

Det godkendte system giver også fuld mobilitet, da faldsikringen, som er fastgjort til wiren, kan følge med personens bevægelser på hele kurvens forside. Efter udført arbejde går man igen ind i kurven og fastgør sig, inden kurven flyttes til ny position.

Latchways Fall Protection kan tilkøbes til Manitous 22 m, 26 m og 28 m bomlifte.

Stark hurtige på aftrækkeren
Systemet henvender sig til alle, som i kortere eller længere perioder har opgaver i højden, og Stark var den første kunde, der slog til.

- I de 30 år jeg har været i udlejningsbranchen, har et system som dette været efterspurgt. Når man arbejder fra en mandskabskurv i højden, har det altid været et ønske at kunne forlade kurven på forsvarlig vis. Det er meget nemmere eksempelvis at rette nogle tagsten eller tagplader, hvis man kan arbejde sikkert direkte på taget og ikke skal løse opgaven inde fra kurven. Den mulighed har man nu med det nye Manitou system. Det er virkelig noget, som markedet har efterspurgt, siger Henrik Osbæck, Head of Rental i STARK.

Stort potentiale
Frem til lanceringen af det nye sikkerhedssystem krævede det lange arme og hang til ubehagelige arbejdsstillinger for at arbejde fra en mandskabskurv. Sikkerheden var helt i orden, men på bekostning af effektivitet og komfort.

- Det er ganske enkelt nemmere fysisk at arbejde på taget end at arbejde ud gennem kurven. Skal man blive i kurven, skal man række rigtig langt ud, og det er hverken optimalt eller behageligt. Det er faktisk rigtig svært at arbejde effektivt og komfortabelt i sådan en situation, mener Henrik Osbæck.

- Efterspørgslen på et system som Latchways Fall Protection er bestemt til stede, og den er stor. Jeg vil mene, at eksempelvis næsten enhver murer, der i dag udfører reparationer fra en lift, vil have gavn af dette nye Manitou system. Det gør det meget, meget nemmere at udføre sine opgaver, tilføjer han.

-dc

7/10 2021
  • Fængslet for tyveri af minigraver

    Fængslet for tyveri af minigraver

    entreprenoer ›To mænd på 35 og 36 år med bopæl i Esbjerg Kommune blev natten til mandag anholdt og sigtet for indbrud. De blev ved Retten i Kolding idømt henholdsvis tre - og fem måneders fængsel
  • Købte en 130 ton bæltekran på ScanMek

    Købte en 130 ton bæltekran på ScanMek

    entreprenoer ›Firmaet CEM Cranes overgik alle andre med køb af en 130 ton Sennebogen 6133 bæltekran på maskinmessen ScanMek 2016
  • Brøns Group overtager Reesink Construction Denmark

    Brøns Group overtager Reesink Construction Denmark

    entreprenoer ›Med opkøbet samles hele JCB-forretningen i Danmark – både landbrugs- og entreprenørmaskiner – hos Brøns Group. Transaktionen forventes gennemført i løbet af den kommende uge. 35 medarbejdere følger med
  • Stort fald i tyverier fra varebiler

    Stort fald i tyverier fra varebiler

    byggeri ›Antallet af tyverier fra varebiler er faldet med 20 procent på ét år og er dermed på det laveste niveau siden 2021
  • Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    entreprenoer ›Trods gode intentioner om at reducere klimapåvirkningen står bygge- og anlægsbranchen stadig for 30 % af Danmarks totale CO2-udledning. Uden en omlægning til fossilfrie arbejdsmaskiner risikerer branchens klimamål at blive til tomme ord
  • Et laboratorium for grøn omstilling i anlægsbranchen

    Et laboratorium for grøn omstilling i anlægsbranchen

    entreprenoer ›Med krav om emissionsfrie maskiner og CO2-reducerende materialer har Tårnby Forsyning sat barren højt – og sammen med landskabsentreprenøren Mundberg tester forsyningsselskabet nu løsninger, der kan blive standard i fremtidens kloakprojekter
  • Vintervejret skaber problemer for byggeri i Nordhavn

    Vintervejret skaber problemer for byggeri i Nordhavn

    byggeri ›Overalt i landet slås byggeriet i denne tid med kulde og sne, der fører til midlertidige hjemsendelser af de ansatte i byggeriet
  • Vejfest for entreprenørmaskiner

    Vejfest for entreprenørmaskiner

    entreprenoer ›Fredag den 6. og lørdag den 7. marts viser maskinfirmaerne på Åben Maskinvej nummer otte i Ringsted, hvad de har at byde på.