Isover
scroll
Stor havneudvidelse kræver maskinkraft med stærke vibrationer

Stor havneudvidelse kræver maskinkraft med stærke vibrationer

Der skal anlægges 600 meter ydermole omkring det nye 60.000 m2 store område, der vil skabe mere liv og miljø på Sæby Havn.

CG Jensen A/S, der er totalentreprenør på den 60.000 m2 store havneudvidelse i Sæby, arbejder lige nu på højtryk med etableringen af ydermolen. Projektet skal være med til at skabe et mere levende havnemiljø, hvor der foruden erhverv og lystfiskeri også bliver plads til nye brugere.

Der anlægges bl.a. et nyt vandaktivitetsområde til vinterbadere, svømmere, kajakroere, dykkere og SUP’ere – og foruden den 600 meter lange ydermole etableres der to nye havnebassiner med ekstra bådpladser.

Maskinkraft specielt til opgaven

Arbejdet med at sætte de mange hundrede spunsjern, der indgår i anlægget af molen, er i fuld gang. For at løse den store opgave effektivt har CG Jensen netop investeret i en 35 tons Hitachi ZX350LC-7 gravemaskine fra den nye Zaxis-7 serie. Her var det vigtigt, at der fra maskinens hydrauliksystem Trias III kunne tildeles en oliepumpe specielt til den spunsvibrator, der sætter de 10 meter lange jern ned i sandbunden. En opgave, som leverandøren H.P. Entreprenørmaskiner A/S løste sammen med andre tilpasninger af maskinen, bl.a. ekstra kontravægt.

Max. olie til spunsvibratoren

”Alfa og omega er, at der skal være power. Spunsvibratoren skal bruge meget olie, og det er vigtigt, at den olie er til rådighed uden, at det påvirker maskinens andre funktioner”, fortæller pladsansvarlig Denis Andersen fra CG Jensen.

”Vibratoren arbejder godt. Spunsjernene vibreres ned gennem sandet på få minutter og sættes i lås ved siden af hinanden. Hvis det for eksempel var lerjord, ville vibrationerne dø, og så skulle spunsjernene i stedet bankes ned. Det er hårdt for omgivelserne, så det er en klar fordel, at vi kan bruge vibrator til denne opgave. Metoden er effektiv, og står spunsjernene ikke helt rigtigt, kan man sætte vibrationer i dem og trække dem op igen”.

At der skal arbejdes hurtigt og produktivt understreges af tidsplanen, der har en delaflevering allerede i juni, mens hele projektet skal stå færdigt i november 2021.

Maskinen bevarer alle funktioner

For maskinfører Michael Pedersen har den ekstra kraft til spunsvibratoren ingen indvirkning på maskinens øvrige funktioner: ”Det virker fint med en pumpeder alene føder vibratoren, så den får olie nok. Og jeg er tilfreds med, at der ikke forsvinder nogen funktioner på gravemaskinen. Den har masser af kræfter og er i øvrigt stabiliseret med i alt 10,6 tons kontravægt, så jeg er sikker på, at den ikke tipper. Det er vigtigt, når jeg skal langt ud med spunsen og arbejde ud over vandet. Samtidig er der et rigtig sikkert udsyn, og kameraerne er gode til at se rundt om maskinen, hvor jeg har 2 mænd gående”.

Entreprenørvirksomheden CG Jensen A/S, der dækker hele Danmark og har 600 medarbejdere, anlægger det nye havneområde syd for den nuværende indsejling til Sæby Havn. Broer og promenader langs kajer og moler vil forbinde det nye og gamle havneområde.

Se video fra Sæby Havn https://youtu.be/-jbiM5yLZXY

 

 

13/4 2021
  • Diesel var i går

    Diesel var i går

    entreprenoer ›Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren
  • Den høje pris giver mening

    Den høje pris giver mening

    entreprenoer ›Det er ikke nødvendigvis en billig omgang at få specialfremstillet nye maskiner, men for Dansk Overfladebelægning har det været alle pengene værd
  • Fælles værdier og tæt dialog fik handlen til at glide

    Fælles værdier og tæt dialog fik handlen til at glide

    entreprenoer ›Da Frøslev Træ skulle skifte fra hybrid- til eldrevne trucks, kom en aftale om fire Linde el-trucks i hus efter god indbyrdes sparring med leverandør N.C. Nielsen
  • Med 10 timer om dagen i en dozer er komfort og støjniveau altafgørende

    Med 10 timer om dagen i en dozer er komfort og støjniveau altafgørende

    entreprenoer ›Komatsu-dozeren D71PXi-24 støjer mindre og er helt lukket for støv. Det giver større arbejdsglæde for Bo Pindborg, der har kørt dozer i årevis
  • Brancheorganisation: Hold øje med kontrolmærkeordningen

    Brancheorganisation: Hold øje med kontrolmærkeordningen

    entreprenoer ›Materielsektionen slår et slag for, at entreprenørbranchen bør være opmærksom på at vælge maskiner og lifte med et kontrolmærke, som har gennemgået grundige årlige eftersyn hos et blåstemplet værksted
  • Der er brug for et register over maskinel, der fejler

    Der er brug for et register over maskinel, der fejler

    entreprenoer ›Når uheldet er ude i bygge- og anlægsbranchen, kan det gå rigtig galt. Derfor er det afgørende, at information om livsfarlige fabrikationsfejl på lifte og entreprenørmaskiner bliver delt til alle hurtigst mulig, mener brancheforeningen Materielsektionen
  • Fra diesel til el er ikke sværere, end man gør det til

    Fra diesel til el er ikke sværere, end man gør det til

    entreprenoer ›Efter 30 år med forurenende diesellifte i sortimentet går den familieejede liftudlejer Horsens Lift all-in på grøn omstilling. På tre år er virksomheden med 400 køretøjer tæt på at have omlagt hele liftparken til el
  • Som at stå på et dansegulv

    Som at stå på et dansegulv

    entreprenoer ›En 28 meter tysk PB Platforms-saxlift hjælper til, når Gartnerbyen, der er en ny bydel i Odense, skal etableres