Investerer stort og åbner nyt, dansk kontor
Sika styrker sin position i branchen med opkøb af MBCC Group. Sikas produktportefølje udvides og samtidig accelererer opkøbet Sikas udvikling af bæredygtige løsninger og initiativer. I forbindelse med opkøbet har Sika åbnet et kontor i Aabenraa
MBCC Group er aktiv inden for systemer til byggeri og additiver til beton. For at overholde myndighedernes krav til transaktionen, frasælges MBCC Groups additiv-aktiviteter i Europa, USA, Canada, Australien og New Zealand til det internationale private equity-firma Cinven.
Sika overtager alle andre aktiviteter i MBCC Group, hvilket omfatter 6.200 ansatte, aktiviteter
i over 60 lande og 95 produktionsfaciliteter. I Danmark betyder opkøbet, at Sika Danmark fremover vil stå for salget af MBCC Groups systemer til byggeri; derunder fugefri gulvbelægninger, løsninger til reparation og beskyttelse af beton, samt produkter til vandtætning og overfladebehandling.
MBCC Groups danske additiv-forretning fortsætter hos Master Builders Solutions Denmark A/S, nu med Cinven som ejer.
- Opkøbet styrker Sika. Vores produktsortimenter komplementerer hinanden godt, og vi glæder os over at kunne tilbyde vores kunder et bredere og bedre udvalg af systemer og løsninger, siger Anders Beier, Direktør i Sika Danmark.
I forbindelse med opkøbet har Sika Danmark åbnet endnu et salgskontor, og har nu kontorer i Farum, Viborg og Aabenraa:
- Vi ser frem til samarbejdet med vores nye kollegaer. De kommer med solid erfaring fra branchen, som naturligt vil være med til at styrke vores position på det danske marked,
tilføjer Anders Beier.
-dc