haandvaerk
haandvaerk
Ny facadeplade skal kunne modstå vind og vejr - og se godt ud imens den gør detIfølge producenten har Zenor HR ekstra vejrbeskyttelse, der bevarer bygningens udseende år efter år.

Ny facadeplade skal kunne modstå vind og vejr - og se godt ud imens den gør det

Swisspearl har lanceret en ny fibercementplade, der skal modstå de mest ekstreme miljøpåvirkninger uden at gå på kompromis med arkitekturen. Det har resulteret i en tidløs og modstandsdygtig facadeplade

Stadig voldsommere vejr- og miljøpåvirkninger har sat nye krav til byggematerialer og måden der bygges på. 

Swisspearl lancerede for nyligt facadepladen Zenor. Nu opgraderer fibercementproducenten med en ny, modstandsdygtig High Resistance-belægning, som gør Zenor-facadepladen særligt hårdfør over for ridser, snavs og graffiti.

- Med Zenor HR har vi forenet et tidløst design med fibercementens hårdføre egenskaber. HR-belægningen kommer ridser og skrammer til livs, og det gør pladen velegnet til offentlige rum, hvor facaden ofte er udsat.

- Med HR-belægningen er det tilmed nemt at fjerne uønskede markeringer uden at påvirke facadens overflade eller farve, som ellers kan tage skade af kemiske rengøringsmidler, siger salgschef i Swisspearl Danmarks Projektafdeling, Hans-Christian Eriksen.

Foruden lokale miljøpåvirkninger er den nye facadeplade skabt til at kunne modstå stadig mere ekstreme vejrforhold.

Det gør den velegnet i Danmark, hvor voldsomme vejrhændelser i senere år har udfordret den vante byggeskik.

- 2023 blev det vådeste år nogensinde i Danmark, mens juni var den mest solrige af sin slags i 83 år. Det vidner om ekstremer i begge ender af vejrskalaen, og det stiller ganske naturligt nye krav til vores byggematerialer.

- Det gælder ikke mindst for facadeprodukter, der er særligt eksponerede for klimaet og som skal beskytte bygningens indre, siger Hans-Christian Eriksen, som uddyber:

- Med Zenor HR får facaden optimal beskyttelse mod regn, vind, UV-stråler samt høje og lave temperaturer.

- Og det er vel at mærke uden at gå på kompromis med bygningens arkitektoniske udseende, som med Zenor HR vil holde år efter år – uanset hvordan vejret udarter sig.

-dc

8/2 2024