Navnet på vinderforslaget er ’Tiden går, klokken slår’.

Rådhustårn pakket ind i nyfortolkning

Københavns Rådhus renoveres i øjeblikket, og det ikoniske vartegn er derfor pakket ind resten af året. Københavnerne slipper dog for at se på kedelig stilladsplast imens. Det gamle rådhustårn prydes nemlig af en tegning, der fortolker tårnet anno 2023

-Tine Maria Kristiansen

I over 100 år har tårnet på Københavns Rådhus hjulpet generationer af københavnere med at holde styr på tiden.

Men nu er det et andet syn, der møder byens færdende, når de spejder efter et af hovedstadens mest kendte vartegn. Tårnet på Københavns Rådhus er nemlig under kærlig behandling resten af året og derfor nu pakket ind i stilladsplast fra top til tå.

Københavnerne bliver dog ikke snydt for udsigten til et tårn under renoveringen. I anledningen af Københavns status som Arkitekturhovedstad 2023 udskrev Det Kongelige Akademi sammen med Københavns Kommune nemlig tidligere på året en konkurrence om at tegne et rådhustårn anno 2023, som kunne printes på den stilladsplast, der bruges under renoveringen.

Vinderne af konkurrencen blev Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+ på Det Kongelige Akademi, som nu har deres tegning til at pryde det københavnske rådhustårn.

- Det er spændende for os som arkitekturstuderende at få lov at lege med noget i bybilledet på denne her måde. Særligt når det er en så central og ikonisk bygning, vi får lov til at udsmykke, siger de to vindere og forklarer, at tegningen er inspireret af de tre temaer: hverdag, natur og historie, som også er temaerne for selve arkitekturhovedstadsåret.

En åben struktur med tre søjler
Om vindertegningen fortæller Anne Marie Stahl og Nikolaj Exner Carstens, at hverdagstemaet blandt andet er repræsenteret i tårnets hovedfunktion, uret, som beholder en central plads på toppen.

- Mange mennesker cykler forbi det hver dag og kigger op på uret. Det er et af rådhustårnets vigtigste funktioner, som har til formål at forvalte københavnernes tid, forklarer de to arkitektstuderende, som også har tegnet synlige klokker i toppen for at repræsentere klokkespillet, som hver nytårsaften er med til at bringe danskerne ind i et nyt år.

Foruden uret og klokkerne forklarer Anne Marie Stahl og Nikolaj Exner Carstens, at de har forsøgt at lave en åben konstruktion med søjler og plateauer, som skal få det til at se mere inviterende ud.

- Inden vi tegnede vores forslag, var vi på rundvisning i rådhuset, hvor vi fik lov til at komme op i tårnet. Det gav os ideen til at åbne det mere, så alle kan komme derop og stå under uret og klokkerne, mens de ser ud over København og føler sig forbundet med byen gennem den flotte udsigt.

Søjlerne er ifølge Anne Marie Stahl og Nikolaj Exner Carstens både en reference til naturen og rådhusets historie. Arkitekten som har tegnet det oprindelige rådhus, Martin Nyrup, har nemlig udsmykket tårnet med mange naturelementer, og netop det har de to vindere af konkurrencen forsøgt at viderebringe med den åbne struktur og bøjede kurver, som får tårnet til at ligne en trækrone.

Historiske referencer
Anne Marie Stahl og Nikolaj Exner Carstens forklarer også, at de i vinderforslaget har tegnet bygningen med røde tegl som en historisk reference til det oprindelige tårn, der også blev bygget i røde mursten.

- Vi ville gerne lave noget, som ikke var totalt fremmed for den oprindelige bygning og som forbinder vores tegning med det egentlige rådhus nedenunder den.

Den historiske udsmykning er på den måde et bærende element – også i mere end en forstand, de tre søjler er nemlig samtidig en reference til Københavns våbenskjolds tre tårne.

- Vi ville gerne have Københavns Våbenskjold til at indgå med de tre tårne, da det er et element, som fremgår mange steder i udsmykningen af rådhuset, siger Anne Marie Stahl og Nikolaj Exner Carstens og uddyber:

- Vi lavede en masse skitser af, hvordan man kunne arbejde med den her tredeling, som så blev til tre søjler i tårnet selv, hvor vi ned langs dem har lavet en tredeling med to plateauer.