Tegl som klimaskærm – og kunst

Skovvangsskolen i Aarhus har fået sig et spektakulært indgangsparti, udført i tegl, der fungerer som bærende konstruktion, klimaskærm – og samtidig er et kunstnerisk værk

Kim Sejr, journalist

På Skovvangsskolen i Aarhus er der sket noget meget usædvanligt. 

Skolen har fået et indgangsparti med en helt særlig dekoration. En skulpturel konstruktion i tegl og i solens tegn – med lys og skygge, der gør det til et levende kunstværk og en integereret del af bygningens facade.

Der er tale om kunstværket ”Solen”. Motivet er opbygget i tegl som et relief, der er forskudt vandret ud fra selve Solen, der bryder frem og illuderer en opadstigende eller en nedadgående sol.

Projektet kom i gang gennem Aarhus Billedkunstråd og en konkurrence mellem tre forslag, som blev vundet af kunstnerne Birgitte Ejdrup Kristensen og Elle-Mie Ejdrup Hansen, der kalder sig selv Ejdrup & Ejdrup.

Kunstnerisk er det selve strålerne fra solen, der strækker sig i hele bygningens højde i en let asymmetrisk komposition. Bag den forskudte sol er indlagt LED-lys, som lyser bagvæggens teglsten op i et afdæmpet lys-spil. Lyset fremhæver teglenes stoflighed ved at synliggøre materialets naturlige variationer.

De anvendte teglsten er af typen Calypso fra Egernsund Wienerberger, en gulrød mursten, der giver et spil i gule og rosa nuancer.

Levende skyggevirkninger

Lysets vibrerende spil opnås i mødet med murstenenes blødstrøgne overflade, som skaber levende skyggevirkninger dagen igennem, lyder det i en beskrivelse fra ingeniør Poul Dupont Christiansen, der har bidraget til konstruktionen med sine viden om bindere.

 Det gjorde det muligt at bringe et anderledes murbinderprincip i anvendelse, så det blev muligt at ophænge en vænge, så den også kunne bevæge sig uden at falde ned.

-At bygge skrå tunge teglstenskonstruktioner uden lodrette understøtninger forskudt vandret ud fra facaden kan være en udfordring. Indledningsvist blev der analyseret om almindelige rustfri stålkonsoller kunne anvendes, men dette var temmelig omkostningstungt, og der skulle tillige tages hensyn til teglmurværkets temperaturbetingede bevægelser, hvilket kan være en udfordring med konsoller.

 De mange konsoller ville desuden medføre en række vandrette dilatationsfuger, som med tiden patinerer noget anderledes end mørtelfugerne, fortæller han.

Suppleret med skråbindere

-Resultatet over tid ville blive en række vandrette streger i solstrålerne, hvilket ville være skæmmende netop på et kunstværk. 

Løsningen blev, at solens stråler blev ophængt i Ø4 stål bindere. Bindere er normalt placeret vinkelret ud fra den bærende væg, hvilket dog ikke er tilstrækkelig i dette tilfælde, da binderne både skal optage vindlast og egenvægt fra strålerne, hvorfor de sædvanlige bindere skulle suppleres med skråbindere, der kan optage egenlasten, lyder det fra Poul Dupont Christiansen.

Bindernes plan er placeret vinkelret på strålernes bevægelsesretning således, at binderne er fleksible i strålernes udbredelsesretning, hvor også de temperaturbetingede bevægelser løber samtidig med, at binderne kan optage de vandrette vindlaster og egenvægt fra de skrå teglstråler.

-Ud over de statiske beregninger udført af det rådgivende ingeniørfirma Viggo Madsen A/S blev bæreevnen af binderne, der understøtter strålerne på mock-up’en også testet på en måde, der ikke var standardiseret. 

Placering af binderne bliver således både i stenene og i mørtelfugerne. Dvs mørtelfuger, hvor forankringen er ringe, f.eks rene kalkmørtler vil ikke være velegnet som bagmur til sådanne projekter, hvor placeringen af binderne bliver rimelig arbitrært spredt, forklarer Poul Dupont Christiansen.

Rådgivende Ingeniør på projektet var Viggo Madsen A/S og den udførende murer var intet mindre end Nicolai Asmussen, der vandt VM i Skills i 2011.