Foto Hampus Berndtson

Det gamle slagteri har fået nyt, moderne liv med kæmpe respekt for fortiden

Gulvet er et af hovedtrækkene ved den historiske svalehal i Kødbyen. Det fortæller historien om en gammel svalehal, men tjener også som inspiration til nye byggerier

Af Chris Kragh

Engang hang her læssevis af friskslagtede kreaturer i kødkroge monteret på slagteskinner ned fra loftet.

Næsten 1000 kunne her hænge i det, der i tidernes morgen var en gammel svalehal. ’Tidernes morgen’ er i denne forbindelse 1932. Her blev det bygget som et moderne storslagteri midt i København. I Kødbyen. I dag er det et moderne bryggeri, men bygningens arv og historie fornægter sig ikke.

Tag nu for eksempel gulvet. Det er rødt. Blodrødt møder rust. Og det står som et helt fundamentalt statement og er grundlag for både den historie, denne bygning fortæller, og for den moderne arbejdsplads og produktionsbygning, den er blevet til i dag.

Bygningen er et af de nationale industriminder, vi har herhjemme, som står under en særlig beskyttelse, hvor både det indre og det ydre er fredet. Således er gulvene og klinkerne på væggene oprindelige, som den daværende stadsarkitekt Poul Holsøe tegnede dem. Men det betyder ikke, at denne gamle svalehal står hen som museum. Der er nemlig fuld gang i den, for her bor Bryggeriet ÅBEN.

De store tanke til ølproduktion fylder godt i landskabet og vidner om den nye produktion, denne bygning favner. Men de gamle skinner, der holdt de slagtede kreaturkroppe, mens de kølede af, er her stadig. Men i dag har skinnerne en anden funktion, og nu er det tanke i rustfrit stål, der hænger fra loftet og ikke nyslagtede kreaturkroppe.

Et andet greb, der forlænger bygningens historie, er de forhæng, man har valgt til at rumdele med. De er semitransparante og minder om de store plastforhæng, der er karakteristiske på slagterier.

Bygningens industrielle arv fornægter sig ikke, og her er ikke mindst gulvet en aktiv medspiller med sin karakteristiske farve, der naturligvis kan lede tankerne i en makaber retning, for hvorfor mon man har valgt røde gulve på slagterier gennem tiderne? Næppe for at matche direktørens neglelak.

Men samtidig er det også et eksempel på, at der er andre veje at gå end den sikre grå. Gulvet må faktisk godt larme, og så kan resten tones mere neutralt i udtrykket.

Her mødes funktion og skønhed med respekt for hinanden

Det er Pihlman Arkitekter, der står bag transformationen af den gamle svalehal til et moderne bryggeri med plads til både produktion og publikum. Det industrielle look er velbevaret, men ikke på en romantiserende museumsagtig måde. Mere på en ærligt udviklende måde, hvor de oprindelige udtryk og detaljer er bevaret, og samtidig er rammerne konverteret til nutidigt og moderne industrielt brug.

Bryggeriet Åben genskaber bygningens industrielle arv i et moderne format, hvor gæster inviteres ind i selve produktionsområdet. Dette udfordrer den traditionelle opdeling mellem publikum og produktion.

Det var i 2021, Søren Pihlmann grundlagde sit arkitektfirma, der allerede har markeret sig på scenen for transformerende projekter i historiske miljøer. En af firmaets største styrker er evnen til at kombinere lavpraktiske funktioner med stor arkitektonisk skønhed. Ikke mindst via tilgangen til materialer og til den historie, der knytter sig til.

Det er den gamle svalehal med de hvide vægge og det røde gulv et tydeligt eksempel på. Transformationen illustrerer, hvordan industrielle bygninger kan bevare og endda forstærke deres oprindelige karakter, selv når de bruges til helt nye formål. 

 Du kan læse flere artikler fra gulvbranchen i magasinet GULV - klik her