Indeklima-leverandør åbner stort showroom

Indeklima-leverandør åbner stort showroom

Daikin realiserer med sit nye showroom målet om øget tilstedeværelse i Jylland. Valget er faldet på Fredericia, da byen i hjertet af Trekantsområdet fungerer som et naturligt bindeled mellem Jylland og Fyn

Daikin, en internationalt lednde producenter af energieffektive varmepumpe- og køleløsninger, åbner et topmoderne uddannelses- og oplevelsescenter, Experience Center,  i Fredericia. 

Med den nye lokation udvider Daikin sin nationale tilstedeværelse og kommer endnu tættere på flere fagfolk og danske familier. 

Åbningen finder sted i slutningen af april og er et stærkt supplement til de veletablerede faciliteter i Brøndby. Udvidelsen markerer endnu et skridt i Daikins ambition om at tage teten, når det gælder fremtidens indeklima.

Valget er faldet på Fredericia, da byen i hjertet af Trekantsområdet fungerer som et naturligt bindeled mellem Jylland og Fyn. Desuden giver den nemme adgang til motorvejsnettet øget tilgængelighed fra oplandet, hedder det i en meddelelse fra virksomheden.

Adm. direktør hos Daikin Danmark, Robert Kagabo, uddyber beslutningen om at etablere det nye praksisfaglige tilbud vest for Storebælt:

-Vores mål med centret i Fredericia er at bringe ekspertisen tættere på flere, der overvejer at skifte til en varmeløsning baseret på vedvarende energi. 

Her kan vi både klæde installatørerne fagligt bedre på og give forbrugerne mulighed for at opleve vores løsninger på nært hold med adgang til personlig rådgivning. På den måde kan vi skabe et stærkt vidensgrundlag, der kan styrke beslutningen.


Daikin Experience Center

Daikin Experience Center er et kombineret uddannelses- og oplevelsescenter, som henvender sig både til installatører og forbrugere. Her kan man gå på opdagelse i inspirerende miljøer, der afspejler hjemlige omgivelser, få produktdemonstrationer, rådgivning og den nyeste viden om energieffektive klima- og varmeløsninger. 
Daikin tilbyder således et gratis kompetenceløft og en dybere indsigt i Daikins univers af HVAC-løsninger til installatører. 

Forløbet består af oplæring i både tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter, vidensdeling, produkttræning/demonstration samt hands-on oplæring i opsætning, service og vedligeholdelse. Lignende forløb udbydes allerede i Brøndby, og fra slutningen af april også i Fredericia.

-kis




3/2 2026