Bliv klogere på en af byggeriets vigtigste byggeklodser
Få et unik indblik i isolerings vigtige rolle i bygningens konstruktion med Rockwools 3D-univers Bag Facaden
Isolering er altid godt gemt i gulve, vægge og lofter og opfattes gerne mere som en selvfølgelighed end noget, rådgivere og bygherrer går op i. Det forsøger Rockwools nye, digitale 3D-univers 'Bag Facaden' at ændre på, for her bliver isoleringens vitale rolle synlig, når facaden på ikoniske bygninger skrælles af.
- Vi gør det usynlige synligt – og viser, hvor essentielt valget af isolering er for en bygnings konstruktion. På den måde bliver de særlige egenskaber, som stenuldsisolering bidrager med til bygningens kvalitet og holdbarhed, tydelige. Samtidig giver den tredimensionelle tur i bygningen nem adgang til de produktinformationer, der bruges til at projektere nybyg og renovering, siger Susanna Beranova, marketingdirektør i Rockwool Nordics, der står bag det nye digitale univers.
Bag Facaden går tæt på tre ikoniske byggerier i Norden: Papirtårnet i Silkeborg, Mjøstårnet i Norge, der er verdens højeste træbygning, og Cederhusen i Sverige, der er et af de største boligkomplekser i massivtræ. Rockwool har leveret brandsikker stenuldsisolering til alle tre byggerier, og tilsammen synliggør de tre projekter en bred vifte af firmaets løsninger til fremtidens byggeprojekter.
For eksempel kan du se, hvordan Rockwools tagløsninger og teknisk isolering anvendes i Papirtårnet, hvordan den brandsikre RedAir-løsning sikrer facaden i Cederhusen, og ikke mindst hvordan forskellige isoleringsløsninger er brugt hele vejen op igennem Mjøstårnet, fra brandisolering af ventilationsskakterne til en komplet indpakning af facaden med Flexibatts.
Bliv klogere på en guidet isoleringstur
Det nye online univers, der er skabt af det digitale reklamebureau Yellow Umwelt, er 3D animeret, så man selv kan scrolle sig igennem bygningerne, se efter yderligere detaljer eller gå helt til slutningen, hvor al den tekniske information bliver tilgængelig.
- Isolering er for det meste usynligt i det færdige byggeri, men det er vigtigt at vide, præcis hvordan valg af isolering spiller en afgørende rolle både for en bygnings fremtidige energiforbrug, brandsikkerhed, indeklima og klimaaftryk. Det kan man med Bag Facaden, forklarer Susanna Beranova.
Bag Facaden samler de vigtigste tekniske data for Rockwool-produkter på ét sted, så rådgivere og entreprenører hurtigt og nemt kan få fat i bl.a. produktinformation og EPD-oplysninger til beregning af klimaftryk.
-dc