LCA
scroll
Genbrugs-glasuld giver grønnere bundlinje På Odense Havn har Olav de Linde transformeret en historisk industribygning til et topmoderne kontorlejemål på 4000 m2 - bl.a. ved at bruge overskydende glasuld fra en renovering.

Genbrugs-glasuld giver grønnere bundlinje

Saint-Gobain Isover kan nu indsamle og opbevare overskydende glasuld – i første omgang på elementfabrikker i industrien og ved større tagisoleringsprojekter – og returnere det til Isover, hvor det indgår i produktion af nyt materiale

Bygge- og anlægssektoren står for lidt over 40 % af det indsamlede affald i Danmark, hvilket svarer til lidt over 5 mio. ton affald.

Samtidig er der knaphed på de jomfruelige råvarer, som skal bruges til produktion af nye byggematerialer – eksempelvis det sand, der bruges til glas og glasuld.

Da Ejendomsselskabet Olav de Linde skulle transformere en historisk industribygning på Odense Havn til topmoderne kontorlejemål på 4000 m2, blev det besluttet at afprøve Isovers nye uld til uld-model.

- Ved renoveringsstart var Isover på et tidligt stadie i udviklingen af modellen, og vi var med som den første prøvevirksomhed. Så vi har sammen fundet frem til mange af de rutiner, der skulle til på vores byggeplads, for at indsamlingen og opbevaringen fungerede i praksis.

- På en travl byggeplads kan det være svært at ændre arbejdsgange og rutiner. Men med indledende planlægning og koordinering fik vi sat indsamling og opbevaring af det fraskårne glasuld i system, siger Morten Jørgensen, projektleder hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.

- Det kostede os ikke ekstra på den økonomiske bundlinje, og vi slap for selv at transportere glasulden væk.

- Vores tilgang til bygningsrenoveringer er den samme, som da vi startede for 50 år siden, nemlig at bevare så meget som muligt af bygningerne – materialer såvel som håndværk. Vores mål med den her renovering er ambitiøs – vi arbejder på, at den opnår DGNB Guld-certificering.

- Den returnerede glasuld giver point på DGNB-kontoen, samtidig med at det er helt i vores ånd at genbruge overskydende byggematerialer, fortsætter han.

Rent praktisk foregår det ved, at håndværkerne indsamler overskydende glasuld i store bigbags med en ekstra, vandtæt foring, så de kan stå udendørs i al slags vejr. De særligt designede bigbags er nemmere at få plads til på byggepladsen end eksempelvis en ekstra container.

Isover står for transporten retur til fabrikken i Vamdrup, hvor de fraskårne glasuldrester efter en grundig kvalitetskontrol og derefter gennem granuleringsanlægget får nyt liv som isoleringsmateriale, der kan blæses ud i hulrum eller på lofter.

Cirkulær produktion kræver kreative løsninger
- Vi producerer i forvejen med en høj andel af genbrugsglas, og vi har kapacitet til at have langt flere genanvendte materialer med i produktionen.

- Meget af det affald, der opstår i byggeriet, kan indgå som nye råvarer i vores eller andre virksomheders cirkulære produktion, samtidig med at det for bygherren tæller på plussiden i bæredygtighedsregnskabet, når der bidrages til cirkulær produktion af nye materialer, siger Henrik Jensen, fabrikschef på Isover.

Han tilføjer:

- Udfordringen er at opfinde løsninger og systemer, der gør det nemt og praktisk muligt at sortere, opbevare og dernæst transportere affaldet retur til vores eller andre produktionsanlæg.

- Ulden skal f.eks. være ren og tør, og den bliver ødelagt, hvis den lægges i en container med blandet affald. Derfor benytter vi transportable og vandtætte big bags, som håndværkerne kan bruge til at holde glasulden ren og tør.

Isovers fabrikschef anslår, at potentialet i første omgang er på 500 ton årligt, hvilket er nok til produktion af 20.000 m3 ny glasuld, hvilket igen er nok til at kunne isolere 50.000 m2 med en tykkelse på 400 mm.

- Rigtig mange typer af affald kan genanvendes og nyttiggøres – også fraskårne og kasserede glasuldsrester. Hvert gram genanvendt råmateriale tæller, hvis vi skal sætte skub i den cirkulære økonomi.

- Og aktørerne i byggeriet såsom bygherrer, håndværkere og materialeproducenter er nødt til at samarbejde om at gøre brug af de mange affaldsstrømme, så deres potentiale som råmateriale ikke går tabt.

- Vi har alle en interesse i at minimere mængden af affald og nedbringe behovet for jomfruelige råvarer, understreger Henrik Jensen.

-dc

5/4 2024