Videreudvikler miljøvenligt bindemiddel
Bindemidlet Ecose technology er 70 % mere energieffektivt at fremstille end traditionelle bindemidler
Miljø
Miljøkravene skærpes i byggebranchen – både fra entreprenørerne og ordregiverne. Dermed vokser også efterspørgslen på isolering. Knauf Insulations tilbyder produkter i alle lambdaklasser men først og fremmest lavlambda-produkter.
I 2019 fejrede bindemidlet Ecose Technology ti års jubilæum. I takt med at interessen for klima- og miljøspørgsmål er øget, er interessen for Knauf Insulations miljøvenlige isolering også vokset. I dag har Knauf Insulation stort set konverteret alle produkter til Ecose technology.
På det danske marked er alle produkter, formstykker, ruller og murisolering bundet sammen af netop dette bindemiddel, der ifølge beregninger er 70 % mindre energikrævende at fremstille, sammenlignet med traditionelle bindemidler,
der bruges i isolering. I dag tilbyder Knauf Insulation isolering i alle lambdaklasser, og netop kombinationen af det miljøvenlige bindemiddel og en lav lambdaværdi er godt for miljøet.
– Dette er meget vigtigt, især på den lange bane. En bygning har en lang levetid, og hvis
energieffektiviteten forbedres med 8 til 12 %, opnår man store energibesparelser over tid. Når man tænker på de øgede krav til byggebranchen, hvor lavere energiforbrug har højeste prioritet, er isolering med lav lambdaværdi en indlysende vej at gå. Ecose technology plus lav lambdaværdi er en unik kombination, siger Kenneth
Ingemarsson, teknisk chef hos Knauf Insulation.
Knauf Insulation arbejder også løbende med at udvikle teknologien yderligere.
– Som eksempel kan jeg nævne, at der er over 20 registrerede patenter knyttet til netop
Ecose technology. Ved hovedkontoret i tyske Iphofen har vi selv et stort laboratorium, der er akkrediteret til den slags test. Desuden har alle fabrikker egne laboratorier, siger Kenneth Ingemarsson.
-los